Det bibliotekspolitiske emne, der har fyldt mest i det forløbne år, er uden tvivl Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet, det biblioteksudvalg, som tidligere kulturminister Carina Christensen nedsatte med henblik på en ny national strategi. Ikke bare os i Danmarks Biblioteksforening, men også de nationale politikere i Folketingets Kulturudvalg samt de mange kommunale kulturpolitikere og fagfolk, der er involveret i Danmarks Biblioteksforening, har udtrykt store forventninger til resultatet.

 

Det håb, vi vel alle sammen har, er, at der kommer nogle essentielle pejlemærker på bordet for, hvordan vi skal udvikle det moderne bibliotek. Jeg håber meget, at det fører til en fælles national vision og en strategi, der kan inspirere kommunerne og deres politikere. Og så håber jeg også, at kommunerne ikke vil tøve med at investere den nødvendige tid og midler i udviklingen af det lokale bibliotek. Som den mest besøgte kultur- og samfundsinstitution, vi har. Og udadtil - at vi dermed sammen endelig får skabt en bevidsthed om, at biblioteket ikke bare er en af grundstenene for fremtidens videnssamfund – men også at det i dag er meget mere end vores barndoms bibliotek og end Google!

 

Udvalgsarbejdet har været i gang i et års tid, og en rapport forventes en af dagene. Endnu tegner der sig ikke et endeligt billede af anbefalingerne. Det forventer vi, der gør til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, som fra udvalgets begyndelse var sat som termin for den rapport, udvalget skal nedkomme med.

Udvalgsarbejdet har været præget af, at deltagerne primært bestod af centrale aktører fra biblioteksverdenen. Fra DB deltager direktøren i selve udvalget, mens flere andre har deltaget i div. undergrupper, bl.a. har jeg selv siddet i gruppen, der beskæftigede sig med partnerskaber. 

 

Udvalgets kommissorium sætter nogle forholdsvis snævre rammer. Udvalgets anbefalinger skal, hedder det sig, være udgifts-neutrale og ikke lægge op til lovændringer. Der er beklageligvis heller ikke særlige økonomiske midler til selve arbejdet i udvalget, hvilket betyder, at der ikke bliver lavet større eksterne undersøgelser eller rapporter udefra – modsat det udvalg som tidligere så på biblioteksbetjening til børn. I stedet har man valgt at nedsætte en række undergrupper af aktører fra biblioteks-, kultur- og medieverdenen.

Man kan se, at undergrupperne faktisk har skabt et godt grundmateriale med seks omfattende delrapporter, da udvalget har valgt åbenhed om hele processen og valgt at synliggøre rapporter o.s.v. for os andre på projektets blog: bibliotekogviden.dk.

Det er en fin strategi fra udvalgets side at offentliggøre alt for ad denne vej at få debat i gang på bloggen, og faktisk er der kommet nogle spændende indlæg fra den omkringliggende verden.

Udefra har vi på debatmøder kunnet fornemme, at der i udvalget har været arbejdet med bl.a. partnerskaber, formidling og emnet “fælles nationale løsninger”. I skrivende stund er der dog ikke kommet noget præcist ud om, hvordan man kunne organisere eventuelle nationale løsninger i spændingsfeltet mellem et statsligt engagement, en fælles kommunal indsats og friheden for det kommunale selvstyre. Ligesom der heller ikke ligger en klar forretningsmodel for, hvordan sådanne tiltag kan finansieres. Så om sådanne modeller reelt er vejen frem, er her svært at spå om.

Her i Danmarks Biblioteksforening venter vi derfor meget spændt på, hvilke udmeldinger der kommer fra udvalget om få dage og vil da også lægge stor vægt på, at eventuelle nye nationale løsninger organiseres med respekt for det kommunale selvstyre. Det er jo altså kommunerne, der finansierer driften og de store anlægsopgaver, når det gælder vores folkebiblioteker.

 

Set i lyset af den teknologiske og økonomiske udvikling kan man dog godt forstå, at der arbejdes med fælles nationale løsninger baseret på rationaler omkring fælles finansiering af investeringerne. For der er jo masser af udfordringer for det moderne bibliotek. Med udviklingen af et videnssamfund med nye teknologiske muligheder, e-bøger og flere digitale medieformer, behov for øget digitalisering af kulturarven, ændret brugeradfærd, klar tendens til opdeling af samfundet i forskellige grupper og nye kommunikationsformer og voksende licensudgifter står vi over for kolossale udfordringer for både den traditionelle kultur og vidensformidling, og for den IT-baserede.

Udfordringer som bibliotekerne har været i front med for at skabe løsninger til et stadigt mere digitalt samfund. Men ændringerne sætter også bibliotekerne under pres udviklings-, formidlings- og markedsføringsmæssigt. Og ikke mindst økonomisk – som DBs årlige undersøgelse af budget 2010 viste i efteråret: over halvdelen af kommunerne har reduceret i bibliotekernes budgetter. Skidt i en tid hvor biblioteket både skal forny det klassiske bogbibliotek og samtidig skal formidle digitale produkter og filer – nogen gange med ukontrollerbar ‘licensbetaling’. 
 

Derfor er det da også helt afgørende, at vi gennem f.eks. fælles nationale løsninger satser på muligheder som et ’Danmarks Virtuelle Bibliotek’. Rationalet kan så ligge i en koordineret national indsats frem for parallelle løsninger i 98 forskellige kommuner. En konsekvens af en sådan indsats vil være, at man finder en ny arbejdsdeling, hvor det enkelte bibliotek og medarbejderne arbejder på tværs af nuværende organisering. Men hvordan gør man lige det?

Denne diskussion bliver hel central for, hvordan vi fortsat skaber grundlag for udviklingen og driften af FOLKEBIBLIOTEKET.

Altså, at partierne også nationalt forholder sig til en ny national biblioteksstrategi, da den sammen med loven reelt vil udgøre det næste årtis grundsten for lokale bibliotekstilbud og service til fremtidens videnssamfund.

 

DB har på opfordring af kulturministeren det seneste årstid drøftet ophør af den såkaldte karenstid, som forhindrer udlån af nye musikcd’er fra bibliotekerne, med musikbranchen. Forhandlingerne mellem IFPI og DB forløb rigtig godt, men er p.t. strandet da musikbranchen i sidste ende stillede krav til ministeriet om økonomisk støttepulje.

 

Danmarks Biblioteksforening har også i år deltaget i en række centrale udvalg og råd mv. omkring bibliotekernes udvikling. Ligesom man har holdt møder med de andre centrale aktører i sektoren, med medlemmer af Folketinget og med KL’s formand for Børne- og Kulturudvalget, Jørn Sørensen, Holbæk. DB er i de sammenhænge repræsenteret ved undertegnede og direktøren, eller ved medlemmer af Forretningsudvalg og Repræsentantskabet eller af chefskonsulenten.

I DB lægger vi utrolig stor vægt på at have god kontakt til de mange netværk, ikke mindst til Biblioteksparaplyen, der tæller alle de danske biblioteksorganisationer. Den kontakt foreningen her har til de andre organisationer er uvurderlig. Eksempelvis samarbejder paraplyen om ophavsretsspørgsmål – altid i et meget fint og konstruktivt samarbejde med Harald von Hielm-crone, Statsbibliotekets ophavsretsekspert, der i 2009 også orienterede om Google Books aftaleforløbet. Andre fælles emner har været faldende optag på biblioteksskolen og rekruttering. Lige nu er det DB, som har formandsposten i dette netværk. Vi har i øvrigt som fast opgave også sekretariatsopgaven omkring paraplyen.

 

Også i Danmarks Biblioteksforening har vi arbejdet med en ny strategi og med udvikling for vores egen forening. Første skridt på vejen blev taget med et strategiseminar for Forretningsudvalget i november 2008, som I ved. Der var livlig diskussion på seminaret, og der blev skabt et godt oplæg for den debatproces, foreningen har været igennem i hele 2009. 

Mission – værdi – mål har hele året stået i fokus. Da vi alligevel var i gang med at lave en helt ny strategi for foreningen, besluttede vi nemlig at give de dele en helt ny og mere dynamisk form, samtidig med at vi får en spritny samlet strategi, der kan imødekomme fremtidens udfordringer. 

 

Et væsentligt element, når man laver strategi, er jo den fælles debat. Både internt i de styrende organer men så sandelig også med medlemmerne - med de personlige såvel som med kommunerne og i regionerne.

Derfor valgte vi også at prioritere debatten højt i hele 2009. Vi lavede debat både på planlagte møder med medlemmerne, på te-mamøder i regionerne og i kommunerne. Gennem udarbejdelse af debatmateriale med små skarpe dilemmaer, som også blev brugt i eftersommeren og i efteråret som oplæg til at få bibliotekerne på dagsordenen i den kommunale valgkamp.

Direktøren og jeg besøgte i hele debatperioden alle de regionale biblioteksforeninger i forbindelse med deres generalforsamlinger i starten af året og fik præsenteret strategioplægget med det mål at få input til vores strategi. Alle de regionale foreninger har efterfølgende bidraget med skriftlige input, ligesom en del kommuner har haft strategioplægget på dagsordenen og har afgivet høringssvar. En meget stor tak for det!

Repræsentantskabet har siden færdiggjort og vedtaget strategien i efteråret, og den præsenteres på Årsmøde 2010 nu i marts i Esbjerg. I de kommende år vil denne strategi udgøre Danmarks Biblioteksforenings offensive bud på, hvordan vi fortsat udvikler vores forening til gavn for det moderne demokratiske videnssamfund, for det lokale bibliotek og især naturligvis for borgeren som bibliotekets slutbruger.

Fremover vil DB løbende revidere strategien og følge den op med virksomhedsplan og projektplaner.

 

I det forløbne år har sekretariatet arbejdet på en samlet kommunikationsstrategi, der mere offensivt skal synliggøre organisationen og gøre foreningen endnu mere attraktiv som netværkspartner. Arbejdet har bl.a. ført til ny kontakt med Organisationen Danske Museer (ODM). DB har i forlængelse heraf besluttet at flytte sit sekretariat til Vartov i lokaler ved siden af ODM. Flytningen sker 3. maj 2010. Vi glæder os allerede til de synergieffekter, der kan opstå gennem sådan et samarbejdet. På længere sigt vil der sikkert også kunne opnås administrative rationaler.

 

Planlægningen af samarbejdet og flytningen har fyldt en del for sekretariatet i årets løb, og vi har løbende fulgt den spændende proces fra Forretningsudvalget. Vi forventer, at vi med udgangen af 2010 vil være kommet så meget på plads, at vi fra 2011 kan slå dørene op til at se vores allesammens ‘nye DB’!

Danmarks Biblioteksforening har også indledt et mere aktivt samarbejde med Kommunernes Skolebiblioteksforening. Det har medført, at vi har ansat en regnskabskonsulent, som vi deler med Kommunernes Skolebiblioteksforening. Derfor kan vi nu selv løse de regnskabsopgaver, der tidligere har været i udbud, samtidig med at vi altså også kan opnå en synergi i samarbejdet med Kommunernes Skolebiblioteksforening, sådan som mange har foreslået de seneste år.

 

I det hele taget har sekretariatet i årets løb arbejdet en del med omstilling og udvikling. Vores team er i gang med en proces, der skal udvikle det interne arbejde i retning af en mere projektorienteret arbejdsform, som skal udvikles i samarbejde med biblioteker og andre interesseorganisationer. I den forbindelse arbejder sekretariatet også på en ny samlet IT platform med den længe ønskede vidensdatabase baseret på integrering af Danmarks Biblioteker, med projektværktøjer og integrering af sociale teknologier som for eksempel facebook , twitter og blogs. Der er afsat en del økonomiske midler til denne investering, som ikke er afsluttet i 2009, men fortsætter i 2010.

 

For DB er det vigtigt, at alle kommuner er medlemmer af foreningen, da det styrker bibliotekerne at stå samme og synliggøre bibliotekets betydning over for det politiske niveau. Derfor er det konstant et fokusområde at få de sidste kommuner med. Det har der også i år været arbejdet på. Desværre er ikke alle kommuner med, og vi har fra årsskiftet 2009-2010 måttet sige farvel til Rødovre og Solrød. Til gengæld kunne vi i 2009 sige velkommen til Norddjurs Kommune. I alt er 89 kommuner medlemmer. Hertil kommer Sydslesvig.

Den store opgave i den kommende valgperiode bliver videreudvikling af foreningen og drøftelse af strukturen inkl. af regionerne og samarbejdet med dem.