Troels Christensen: Det ligger ikke lige for med en ændring nu. Det bliver i hvert fald ikke i den førstkommende Folketingssamling, og i Venstre er vi godt nok tilfredse med den lov, vi har.

 

Johs Poulsen: Jeg kan ikke se, hvad vi kan vinde ved det, som vi ikke allerede har mulighed for inden for den nuværende lovgivning. Det kunne også give visse reaktionære kræfter – bl.a. dele af bogbranchen og andre der holder fast i fortiden – mulighed for at opprioritere bogen og nedprioritere nye medier og internet, og det ville være katastrofalt for sektoren. 

 

Mogens Jensen: Socialdemokraterne har foreslået, at vi får en ny national biblioteksstrategi, hvor biblioteket ses i sammenhæng med alt der skal til for at placere Danmark i verdensklasse i dagens videnssamfund. Hvis det udvalg, kulturministeren har nedsat om “Folkebibliotekerne rolle i videnssamfundet” siger, at det er nødvendigt med en lovændring, så er jeg helt indstillet på det. Loven skal være moderne og tidssvarende, og er den ikke det, så skal vi have den rettet op.

 

- Udvalgets forslag skal være udgiftsneutrale... Men det er gode folk, der er sat ind i det med forstand på biblioteksvæsenet og udviklingen inden for området, så jeg håber da, at de kommer med et brugbart scenarium, for hvordan udviklingen i biblioteksvæsenet skal være i Danmark fremover – og en slags prioriteret behovsliste for, hvad der skal ske på området. Jeg store forventninger til det oplæg, de kommer med – og måske kan det danne baggrund for en lovrevision, selv om det ikke er deres opgave at lave en lovrevision.

 

Pernille Frahm: Umiddelbart vil jeg fraråde enhver stor lovændring, så længe vi har den nuværende regering. Det vil uden tvivl føre til ringere vilkår. Måske kommer der i starten af 2010 nogle anbefalinger fra det kulturministerielle udvalg, som peger i den rigtige retning, men jeg kan være bange for, at udvalget i virkeligheden er en syltekrukke, for nye initiativer må – på forhånd – jo ikke koste noget!

 

Per Clausen: En ny lov kunne være et vigtigt led i at sikre en tidssvarende kvalitet i bibliotekernes tilbud til borgerne.

 

Karin Nødgaard: Muligvis munder udvalgsarbejdet i sidste ende ud i kravet om en ny lov, men vi skal ikke have lovændringer, før vi har et godt grundlag at tage stilling på og før vi er sikre på, at det fører til noget bedre. Tingene skal kunne hænge sammen!

Det er spændende med debatten om bibliotekernes udvikling. Som formand for Kulturudvalget er det i øvrigt mit indtryk, at alle kulturordførerne er interesserede i området og har en positiv holdning til bibliotekerne. Der er en bred politisk accept af, at de skal være velfungerende.

 

Henriette Kjær: Jeg ved godt, at der ifølge udvalgets kommissorium ikke direkte skal tages stilling til, om loven skal skrives om – eller om der skal laves en ny vejledning, men det vil måske komme naturligt i kølvandet på dets anbefalinger. Vi må se, hvad udvalget mener, der er behov for og anbefaler.

 
 

 

PC: Det er helt uacceptabelt, men en naturlig konsekvens af de meget stramme økonomiske rammer, staten giver kommunerne.

De reducerede budgetter er uacceptable. Enhedslisten vil foretrække, at kommunerne får bedre økonomiske muligheder, men kan også støtte, at der bliver fastlagt minimumsstandarder for kommunernes biblioteksdækning.

 

KN: Vi blevet mere mobile – og kører også gerne til biblioteket og dets arrangementer, selv om det er 10-15 km væk, ligesom vi gør det på teaterområdet. Selvfølgelig er nogen borgere ikke så mobile og de skal have andre tilbud gennem nytænkning. Personligt vil jeg pege på bogbusser som en god løsning, jeg selv bruger. Den giver en bedre service, den bliver hele tiden opdateret, det gør den lille bogfilial ikke, den har ikke samme tilbud.

 

Kommunalreformens større enheder giver bedre muligheder selv om nogle kommuner synes hårdt ramt på pengepungen. Det positive er de mange nye tiltag på området; med de større biblioteker har man andre tilbud, end før i de små kommuner. Men kommunerne må nogle steder prioritere mellem ældrepleje og biblioteker. Det forstår vi godt i DF, for det går jo ikke, at vores ældre ikke kan komme i bad osv. Jeg håber dog ikke, at der kommer flere besparelser. For biblioteket og dets tilbud er vigtige for alle. Og behovene ændrer sig på grund af it-udviklingen og de nye muligheder, som brugerne er glade for. Skal vi klare os i videnssamfundets globaliserede verden, er det vigtigt at få fat i alle borgere. Også set i forhold til ytringsfrihed og demokrati og bibliotekets rolle der.

 

HK: Borgerne skal have mest muligt ud af deres skattekroner, og gøres det fornuftigt, så folk stadigvæk kan få de oplysninger og de materialer, de gerne vil have, så ser jeg ikke noget problem i det. Men som lokalpolitiker bør man naturligvis følge med i, hvordan lokalbefolkningen reagerer på sådanne nedskæringer.

Bibliotekerne er med til at understøtte vores demokrati. De bidrager til, at vi får en dannet og oplyst befolkning. Uden at tænke over det, går man med sine børn ned på biblioteket og låner børnebøger – og så starter man en tradition med at læse bøger i hjemmet.

 

JP: Man skal være klar over, at tallene dækker over både budgetudvidelser, som det f.eks. er sket i min egen kommune Herning, uændrede realbudgetter, og større eller mindre budgetreduktioner. Men det ser ud som om, at bibliotekssektoren har fået reduceret budgetterne ud over de gevinster, der kunne hentes via stordriftsfordele og strukturtilpasninger i forbindelse med kommunalreformen. Det er uheldigt, fordi det svækker bibliotekernes muligheder for at løse deres opgaver og være synlige aktører i lokalsamfundet. 

 

Jeg mener i øvrigt ikke, at det hele står så sløjt til, som Danmarks Biblioteksforening af og til beskriver det. Der er masser af biblioteker, der er i gang med at omlægge og omprioritere fra fortid til fremtid. Når den proces er nået lidt længere har bibliotekerne forhåbentlig igen bedre balance mellem mål og midler.

 

PF: Jeg tror desværre, at besparelserne fører til et smallere tilbud. Til at man afholder sig fra det mere spændende og satser på det sikre i sine tilbud? Man ikke sige noget generelt om, hvor langt der må være til biblioteket. Det er også et transport-spørgsmål. Men bogbus eller små filialer er vigtige. Det dur ikke, at man bare spreder malingen ud i et tyndere og tyndere lag for at komme hele vejen rundt.

Principielt bør der ingen grænser være for, hvad bibliotekerne skal kaste sig over. De er en uundværlig del af samfundet. Bibliotekerne har en vigtig opgave i at understøtte demokrati, ny viden og i at sætte fokus på parallelkulturer. Som et sted hvor alle har retten til frit at komme. Og som et sted for uventede oplevelser for alle.

 

MJ: En række af nedlæggelserne har været fornuftige nok. Men generelt er der nedlagt for mange biblioteker. Jeg er bekymret for de små samfund, der ikke mere har et bibliotek og dermed et kulturelt samlingssted. Når bibliotekaren forsvinder, så forsvinder også en kulturformidler – og det er yderligere med til at skævvride vores land. 

 

Der er for lidt mulighed for vækst i den offentlige sektor, og det har der været de senere år. Selv om vi taler nominelle tal og ser på udviklingen, så var væksten i kommunerne under regeringen Nyrup Rasmussen på 2,1 procent. Under Fogh har den været 1,6 procent og for det kommende år er den lagt til 0,9 procent, og det kan jo mærkes. Det går ud over bibliotekerne og kunsten og kulturen generelt. Der kan ikke spares mere på bibliotekerne. Nu har man nået smertegrænsen.

 

TC: Jamen, nogle steder vil det være helt naturligt, at man sparer en procent eller to i forbindelse med at man lægger administration osv. sammen. Det får vi ikke nødvendigvis en dårligere service af. Det er mit klare, klare budskab. Jeg tror ikke på, at man lokalt accepterer dårligere service. Jeg har godt hørt noget om besparelser, men jeg har også hørt andre steder fra, at det kan have noget at gøre med, hvordan man har konteret pengene. Man skal tage det her med et gran salt.

Som udgangspunkt skal bibliotekerne dog ikke være et spareprojekt. Eksempelvis bruger vi i Slagelse 60 millioner til kulturen, halvdelen af dem går til bibliotekerne. Det synes jeg er flot. Hvordan man prioriterer lokalt på kulturhuse og biblioteker, skal vi på Christiansborg ikke at kloge os på – eller sætte standardregler for. Det skal boble, spire og gro – og man skal finde lokale løsninger. Men vi skal fra Folketinget give nogle gode rammer for, at det kan vokse og gro.

 

KN: Man skal i det hele taget være varsom med standarder, det bliver let minimumsløsninger.

 

MJ: Jeg vil helst undgå standarder. Jeg tror faktisk, at kommunerne de fleste steder vil gøre mere for bibliotekerne, hvis de får lidt bedre økonomiske udviklingsmuligheder. Bibliotekerne er populære, og vi har set at nogle nedlæggelser simpelthen er blevet forhindret, fordi borgere gjorde noget, for eksempel ved lukningsforslaget i Aabyhøj.

 

JP: NEJ TAK til standarder. De benyttes typisk til at trække niveauet ned, mens de typisk ikke løftes til lovkrav, hvorfor de ikke nødvendigvis løfter de dårligste op. Lad folkebibliotekerne forblive et kommunalt serviceområde, hvor kommunerne selv lægger niveauet med respekt for biblioteksloven.

 

PF: Vi er i SF helst fri for standarder, men vi må se om den kommende udvalgsrapport om folkebibliotekerne i videnssamfundet kommer med præcise anvisninger på opgaver, der skal løses.

 

 

HK: Det er jeg klar tilhænger af. Da jeg var socialminister ærgrede jeg mig tit over, at vi gav penge til en særlig indsats, og så blev de i stedet mange steder strøet ud som et tyndt lag sukker og ikke brugt til den indsats, der var nødvendig. Men jeg oplever, at jeg står ret alene med det synspunkt - i regeringen og andre steder, hvor man synes at bloktilskudsmodellen er nem at have at gøre med.

 

TC: Den manglende udmøntning af bloktilskuddet var skammelig. Det er skammeligt, når vi herinde fra beslutter, at der er noget vi ønsker fremmet og sender det ud i systemet, og det så ikke fremmes. Vi har lært noget af det her. Det sker ikke en gang til. Så må der være mere øremærkning på pengene, når vi forhandler med KL. Hvis vi f.eks. siger, at målsætningen bliver 100 superbiblioteker og vi bliver enige om, at det er det vi vil fremme, så skal vi da også være sikre på, at det er det formål, pengene går til.

 

PF: Jeg er stor tilhænger af det kommunale selvstyre men bloktilskudsmodellen er under pres. Og fortsætter man med at udsulte biblioteksbudgetterne, så må der strammes op omkring bl.a. tilgængelighed eller ses på andre ordninger som for eksempel refusioner.

 

PC: Hovedårsagen til forringelserne på bibliotekerne er regeringens stramme økonomiske politik overfor kommunerne. Vi har brug for et generelt velfærdsløft - ikke bare på biblioteksområdet.

 

MJ: Når man lægger et ansvar ud til kommunerne, så må de også tage det ansvar. Så må man stole på de kommunalpolitikere, befolkningen har valgt. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, hvis man giver øremærkede penge til andre muligheder. Der mener jeg, at der kunne være brug for nogle sanktionsmuligheder. Så må man for eksempel inddrage en vis portion af pengene igen. Der er jo ikke tale om tvang, hvis der laves en økonomisk aftale mellem staten og kommunerne om, hvad pengene skal gå til.

 

JP: Nogle steder er pengene gået til ”alt muligt andet”, men mange steder er det forøgede bloktilskud også gået til bibliotekerne. Og f.eks. i Herning er biblioteksområdet herudover blevet tildelt yderligere ressourcer, fordi vi er af den opfattelse, at det kommunale bibliotekstilbud skal prioriteres højt, da der er tale om en god investering, som kommunens borgere får stor glæde af. Jeg tror med andre ord ikke, at det er en fremadrettet løsning at skævvride bloktilskuddet, vi må acceptere, at kommunerne har ansvaret for opgaven. Prioriteringerne er dermed en del af den lokale demokratiske debat, og sådan skal det være. Det er ikke ligegyldigt, hvem vælgerne sætter i kommunalbestyrelsen!

 

KN: Refusionsordninger giver andre problemer, det oplever vi i DF bl.a. på teaterområdet. Bloktilskuddet er nok det mest optimale på nuværende tidspunkt. Men jeg er generelt bekymret på kulturens vegne og frygter nedprioritering, når den nuværende overgangsordning med statslige tilskud til de tidligere amtsopgaver o.l. udløber med 2010. Jeg er dog grundlæggende optimistisk og håber, det går.