Set i bakspejlet vil jeg indledningsvis gerne nævne to ting fra året, der gik. Først og fremmest viste biblioteksdebatten året igennem krystalklart, at vi i Danmark savner et fælles fodslag – en ny fælles vision for det moderne folkebibliotek. For det andet kom der så småt skred i afdækningen af bibliotekets potentiale i forhold til udviklingen af samfundet. Men lad mig starte med økonomien.

 

2008 var for kommuner såvel som for biblioteker konsolideringens år. Naturligt nok så vi knap så mange bibliotekslukninger som i Kommunalreformens første år, 2007, men nogle var der og beklageligvis skete det samtidig med reduktioner i biblioteksbudgetterne, jf. oplysninger til DBs tendensundersøgelse af Budget 2009. Danmarks Biblioteksforening havde gerne set en anden udvikling. Én ting er, at der lukkes afdelinger. Det kan nogle steder være en rigtig løsning. Noget andet er, at de frigivne midler ikke blev brugt til at styrke biblioteksservicen men til at dække huller andre steder. Bevidstløs nedlæggelse går ikke, alle borgere skal have et tilbud om biblioteksservice.

Denne situation skal sammenholdes med en anden udviklingstendens. En Gallupundersøgelse lavet for Berlingske Tidende omkring årsskiftet peger på, at omkring en tredjedel af den danske befolkning ikke bruger bibliotekerne, altså et fald på ca. 10 % i forhold til den seneste store Fritidsundersøgelse fra 2004. Det går jo ikke.

 

Vi befinder os i videnssamfundet, hvor adgang til viden, innovation og oplevelsesøkonomi er nøglerne til fortsat velfærd i Danmark. Som til regeringens erklærede målsætning om et Danmark i verdensklasse, når vi taler uddannelse, videreuddannelse, forskning og nyudvikling bredt set. Vi må og skal derfor have styrket fokus på bibliotekerne og på deres betydning for den enkelte såvel som for samfundets udvikling. Ikke mindst den store debat om bogen og biblioteket i starten af 2008 viste helt klart, at det moderne bibliotek, affødt først og fremmest af Lov om Biblioteksvirksomhed fra 2000, helt enkelt ikke er slået igennem alle vegne. Mange politikere, andre opinionsdannere, mediefolk og borgere er simpelt hen ikke klar over, hvad biblioteket kan – og skal – i dag!

 

Hvad har vi i Danmarks Biblioteksforening så gjort i den sammenhæng og i det forløbne år?

 

Danmarks Biblioteksforening har i flere år, faktisk siden Årsmødets opfordring i Odense i 2005, over for ministeren og i alle andre sammenhænge kraftigt understreget behovet for og arbejdet for en ny national strategi. En ny fælles vision for biblioteket og en strategi med en præcisering af bibliotekets rolle i det moderne globale samfund, og med en præcisering af bibliotekernes mangesidede service – som i dag drejer sig om både fysiske som digitale, online baserede ydelser og betjening. Og en fælles vision som bør omfatte bibliotekets opgaver, både når det gælder dannelse, uddannelse og vidensadgang og -formidling. Det er derfor med meget stor tilfredshed, vi modtog nu afgåede kulturminister Brian Mikkelsens nye arbejdsprogram i august og hans udmelding om, at folkebibliotekernes formidlingsrolle i videnssamfundet skal granskes.

 

Ikke mindre glade er vi nu, hvor vores nye kulturminister Carina Christensen har nedsat et udvalg om “Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet”, som næste år skal komme med et bud på bibliotekernes rolle i dag og på, hvordan bibliotekerne kan være med til at fremme målsætningerne i regeringens globaliseringsstrategi. Den beskæftiger sig med bl.a. livslang læring og uddannelse – områder som står helt centralt i biblioteket i dag. DB er selvfølgelig med og bidrager til diskussionen og udvalgets anbefalinger.

 

Med reformens danmarksbillede, it-udviklingen generelt såvel som filiallukningerne består en af fremtidens helt store udfordringer i at skabe nye tilbud omkring decentral biblioteksservice gennem nye “filialmodeller” og gennem øget fokus på netadgang til viden og kulturoplevelser. Udvikling-en er godt i gang, og vi vil uden tvivl komme til at se rigtig mange nye måder at betjene borgerne på lokalt. Lad mig nævne Gjern-modellen, hvor borgerne kan komme og gå. Modellen har vakt stor opmærksomhed. DB ser også positivt på den – men vil ikke undlade at fremhæve, at den jo ikke drives uden personale, hvis nogen går og tror det. Den tilbyder faktisk almindelig åbningstid og betjening, og dertil muligheden for selv at bruge biblioteket. Og den kræver løbende vedligeholdelse af samlinger og rum, og vi ser da helst, at den type betjening altid kombineres med et tilbud om professionel vejledning på visse tidspunkter.

Sågar muligheden for at drive biblioteksvirksomhed med frivillige som i gamle dage har været oppe at vende. DB har ikke noget imod nytænkning, men det med frivillige er vel ikke nyt; humlen er, hvor skal grænsen sættes. Danmarks Biblioteksforening finder det enkelt: et bibliotek har professionel betjening!

 

Et andet aspekt af decentral biblioteksadgang handler om bibliotekernes mange tilbud om betjening via nettet. Danmarks Biblioteksforening følger som altid udviklingen omkring bibliotek.dk meget nøje; det er en ene-stående service, Danmark her har. Men vi er i DB også opmærksomme på netservicen i øvrigt. Online-service er jo en suveræn måde at sikre betjening til danskerne, dér hvor de befinder sig.

I DB har vi med stor tilfredshed via foreningens 2. næstformand Lone Knakkergaard deltaget i arbejdet med den nye strategi for netbiblioteker, hvor det statslige driftstilskud er omlagt til fordel for udvikling. Vi er nu på vej mod en klart bedre koordinering af netydelserne, hvilket vil gøre det lettere at bruge såvel som at markedsføre dem.

Jeg vil i den sammenhæng også fremhæve det gode samarbejde mellem Gyldendal, Kulturministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt DBC omkring en onlineudgave af Den store Encyklopædi, som betyder, at man i fremtiden med et klik i bibliotek.dk vil få adgang til den fulde artikel i online-udgaven af Encyklopædien.

 

En af måderne Danmarks Biblioteksforening arbejder på handler om kontakt og møder med relevante partnere. DB har i årets løb holdt møde med både den tidligere og den nye kulturminister.

Vi har begge gange talt om behovet for og betydningen af en ny samlet vision og strategi for bibliotekerne i dag. Og fra mødet med Carina Christensen skal også nævnes karenstiden, som vi som bekendt gerne ser afskaffet. Her er DB på ministerens opfordring i gang med en snak med brancheforeningen, og vi håber, man på baggrund af udviklingen på musikområdet snart vil kunne lægge karenstiden bag sig. 

Vi har desuden haft vore faste møder med bl.a. direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kommunernes Landsforening (KL). Vi har jo hver især vore opgaver og egne interesser at varetage og pleje men har også, trods de forskellige roller vi spiller i biblioteksudviklingen, lykkeligvis et godt og frugtbart diskussionsklima. Det gælder i øvrigt også for kontakten med vore andre samarbejdspartnere i organisationer som Børne- og Kulturchefforeningen og naturligvis med bl.a. Bibliotekspara-plyens medlemmer. Afgørende for biblioteksinteressenternes gennemslagskraft er netop ét samlet biblioteksforum. Derfor er paraplyen, som DB er sekretariat for, fortsat meget vigtig. For eksempel omkring internationale ophavsretsspørgsmål men da også i forbindelse med hjemlige spørgsmål som senest bl.a. drejede sig om Biblioteksskolens udvikling. Biblioteksuddannelserne er jo i sidste ende vejen til at sikre solid kvalitet i bibliotekets service. Derfor er det også vigtigt, både for skolen og for DB, at DB deltager i skolens råd mv. og ad den vej kan bidrage til en rigtig udvikling. DB følger i øvrigt nøje udviklingen om en alternativ uddannelse i Syddansk Universitets regi.

 

Den nye centralbiblioteksstruktur slår nu for alvor igennem, og Danmarks Biblioteksforening finder som bekendt, at den principielt har den rigtige udformning, selv om man naturligvis altid kan debattere lokalt, om det nu blev den rigtige kommune, der fik opgaven osv. Bibliotekschefforeningen har rejst forslag om et overordnet råd for overbygningsopgaverne, og det lyder som en rigtig tanke. Vi vil i alle tilfælde gerne i DB, i tillæg til de nuværende møder vi selv har med Styrelsen sammen med KL, se positivt på et eventuelt råd. Det er naturligvis vigtigt, at aftagerne – bibliotekerne, deres ledelser og medarbejderne og ikke mindst kommunerne og dermed hele DBs medlemsskare – har fælles kanaler til at påvirke den overordnede biblioteksstruktur på.

 

Bibliotekets opgaver er under forvandling, og vi behøver helt klart nye målingsværktøjer til belysning af dem. Danmarks Biblioteksforening har derfor også de sidste par år skubbet på for en fornyelse af den officielle biblioteksstatistik, så vi ikke bare måler på ydelser og aktiviteter fra før århundredskiftet og den nye lov. Vi er derfor rigtig godt tilfredse med de initiativer, som Styrelsen for Bibliotek og Medier nu har taget på feltet,

ligesom vi med interesse følger både resultaterne fra projektet, som afprøver mulighederne i Niels Ole Pors nye målingsredskab og andre nye muligheder.

 

Biblioteket er under forvandling, også når det gælder det fysiske biblioteksrum. Det kræver ny indsigt og kendskab til udviklingsmulighederne. Danmarks Biblioteksforening har derfor i det forløbne år selv lavet og udgivet en praktisk brugsbog: BIBLIOTEKSRUMMET. Inspiration til bygning og indretning. Den henvender sig til kommunerne, arkitekterne og bibliotekerne m.fl., og den bliver nærmest revet væk. Den har også vakt inte-resse i udlandet og udgives på engelsk i 2009. Har man ikke fået læst den endnu, vil jeg anbefale, at man gør det snarest muligt. For her giver fagfolk og eksperter fra Danmark og udlandet deres bud på morgendagens bibliotek og kommer rundt om alle de vinkler, der skal overvejes, når det gælder vedtagelse af en lokal bibliotekspolitik for fremtidens bibliotek! 

 

Der er heldigvis mange bud på morgendagens, Fremtidens Bibliotek. Et af dem drejer sig om biblioteket som lokalsamfundets mødested nummer 1, hvor kulturoplevelser, læring og viden kobles sammen. Med rum for brugernes mange gøremål. Og med inddragelse af de nye teknologiske muligheder i alle sammenhænge, selv om bogen og de trykte medier fortsat står stærkt. I det forløbne år har jeg selv haft mulighed for at besøge to, som der tales rigtig meget om. Det uforlignelige Cerritos Public Library i Californien, hvor Disney-konsulenter har været ind over indretningen. Og så Hjørrings nye hovedbibliotek i Metropolen – et nyt center i den vendsysselske by, indrettet i samarbejde med Bosch & Fjord; et fantastisk sted. Begge formår på hver deres måde klart at tiltrække mange besøgende.

 

Biblioteket fungerer blandt mange andre ting i dag også som et mødested for lokalsamfundet. Det har i den sammenhæng et potentiale til at igangsætte processer, der kan understøtte samfundets sociale kapital. Vi taler ofte om sammenhængskraften i samfundet og værdien i at indgå i sociale relationer, og her har bibliotekerne nogle helt formidable muligheder. Borgerne kommer, som vi ved fra flere undersøgelser, ikke bare på biblioteket for at låne materialer eller søge efter information. De kommer også for at mødes i aktivitetssammenhænge, men også uformelt i det åbne biblioteksrum. I hvilken grad dette er tilfældet analyseres nu i et projekt, iværksat af Gentofte Centralbibliotek med bl.a. Danmarks Biblioteksforening som deltager.

For mig personligt blev denne funktion helt tydelig ved ALA’s, den amerikanske biblioteksforenings megastore årsmøde i sommer. Gang på gang hørte jeg om og så selv på flere biblioteker, hvordan de gennem bevidste programaktiviteter – både som foredrag og debatter men også med læringsprogrammer osv. – bidrog ikke alene til ny viden eller nye kompetencer men også til at skabe nye sociale relationer og styrke lokal tilknytning. Bibliotekerne har et potentiale her, som vi politisk og praktisk – hvis det holder – skal arbejde meget mere bevidst med.

 

Biblioteket er også en relevant aktør og spiller i andre sammenhænge. Det så vi på Danmarks Biblioteksforenings store Kulturkonference 2008 om kultur og sundhed i september i Brande. Det var en øjenåbner for mange af os, og vi skal i Forretningsudvalget se nærmere på, hvordan vi kan trække bibliotekerne ind i kommunernes sundhedsarbejde og dermed bidrage til den enkelte borgers livskvalitet. Godt at DBs Kulturudvalg tog den sag op.

 

Noget andet er, at DB ofte vælger at samarbejde med andre partnere om nødvendige seminarmøder o.l. som for eksempel Mobil Service-temadagen om decentral service via Det trådløse bibliotek – biblioteket i hånden. Den kom i stand via et samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening, Biblioteksskolen og DBC – og blev afholdt på biblioteksskolen i januar. Den var så populær, at den blev gentaget i maj i Vejle.

Bibliotekerne og dets muligheder over for det lokale erhvervsliv, især de mindre virksomheder, var en tredje vinkel, som skulle have været drøftet på en novemberkonference forberedt i samarbejde med DB Region Sjælland. Desværre var tilmeldingen ikke stor, og det har lært os, at vi frem-over skal koncentrere os om en enkelt eller to konferencer i eget regi i tillæg til årsmødet. Der er mange om buddet, og vores lokalpolitikere og fagfolk halser rundt.

Bibliotekerne rummer i det hele taget mange muligheder, som vi skal blive langt mere bevidste om både i foreningen men især ude i kommunerne. Det fører mig lige hen til bibliotekets nye opgaver omkring borgernes e-kompetencer.

 

Danmarks Biblioteksforening har sammen med Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen udarbejdet et IT-fodslag. Det har vi, fordi vi har gode erfaringer fra IT-Håndslaget i 1995, som medførte, at bibliotekerne som de første institutioner i kommunerne for alvor gik i gang med at udvikle hjemmesider og skabe adgang til viden og information via nettet. Herunder fik alle borgere adgang til at kommunikere via mails og meget andet – uanset om de havde en pc hjemme. Nu trækker bibliotekerne igen aktivt me