Når man starter en innovativ proces, er det altafgørende at identificere “den brændende platform”. Den er afsættet og den nødvendighed, der bevirker, at man erkender, at man er nødt til at bevæge sig og forandre. Den brændende platform var ikke svær at identificere og erkende for projektdeltagerne i projektet “Den 3. vej” en stormende dag i Middelfartsalen på Kultur-øen. Et afbud fra en oplægsholder og en restaurant, der samme morgen var erklæret konkurs, betød ingen forplejning til 178 forventningsfulde deltagere – med mindre der blev tænkt kreativt. Det hjalp Middelfart Biblioteks personale med til, så dagen trods svære odds alligevel leverede et indhold, der gjorde det værd at bruge en dag på.

 

Projektet “Den 3. vej” skulle på sin store afslutningskonference 27. februar i Middelfart formidle dels projektets resultater, dels formidle en proces, nemlig det at skabe et innovativt forløb. Interessen for konferencen var enorm. Det overraskede og glædede projektgruppen og er et tydeligt vidnesbyrd om, at emnet “det fysiske bibliotek i fremtiden” nok er det tema, der optager de fleste i bibliotekssektoren lige nu.

 

 

Dagens program tjente to formål. Dels skulle der præsenteres et antal nye bud på et radikalt anderledes biblioteksrum, dels skulle der formidles resultater fra en innovativ proces, en proces, der har været overmåde berigende for deltagerne, men hvordan formidler man lige en proces for andre? Begge formålene var fyldt med store udfordringer.

Projektet “Den 3. vej” er blevet til for at skabe et realistisk alternativ til de to veje, man typisk ser i udviklingen af det fysiske rum. Den første vej er en udvikling af det klassiske bibliotek

iklædt et moderne design i indretning og udtryk, moderne, nyt og smukt, men stadig med den klassiske biblioteksdiskurs som udspring. Den 2. vej, vi kunne iagttage i vores omgivelser, var et forsøg på at indarbejde ny teknologi i det fysiske bibliotek, flotte forsøg og flotte resultater, men også løsninger, som realistisk set nok udelukkende er rigtig store biblioteker med en stab af dygtige IT-folk forundt, projekter der kræver meget plads, flere mand i mange dage at opsætte.

Vi har i projektgruppen haft stor respekt og beundring for den type udviklingsbud, men samtidig også en lille tvivl om, hvorvidt det var de veje, man skulle gå, og i hvert fald haft et ønske om at komme med nogle bud på en tænkning, der kunne bruges mere bredt i de danske biblioteker.

 

Vores resultatmål var 4-6 illustrerede bibliotekskoncepter, og med udtrykket “radikalt nye bud på fremtidens fysiske bibliotek”, var der undervejs i processen adskillige gange nedture, hvor deltagerne spurgte sig selv og hinanden: “flyver vi højt nok, er vi i stand til at løsrive os fra vores traditionelle tankegods og ophav”.

Kommunikationsrådgiver og livstilsekspert Henrik Byager gav os på forbilledlig vis udtryk for den samme omverdensanalyse, som hele projektets idé bygger på. Alle, der beskæftiger sig med medier står i samme lidt underlige situation lige nu. Vi ved, at der er ved at ske noget radikalt, men vi ved ikke, hvad der vil komme til at ske. Han tegnede et billede af en verden, som vi kender i biblioteker: tab af monopol, grundholdninger der er fordampet og grupperer sig på ny, et on-off engagement, hvor man godt kan glemme alt om livslang loyalitet fra

sine brugere. Mennesker, der jagter kærlighed, identitetsskabende fællesskaber, og et ønske om at fortælle omgivelserne historien om sig selv. Alt sammen et billede af en verden, som de fire koncepter for fremtidens fysiske biblioteker tog afsæt i. Jagten på “Det gode liv” var et begreb, som Henrik Byager kredsede om, men også en verden præget af en kynisme og en benhård sortering af, hvad mennesker ønsker at bruge deres liv på. Store krav til mange af samfundets institutioner, også bibliotekerne.

 

De fire koncepter, der efterfølgende blev præsenteret var ikke fikse og færdige indretningsplaner, men et forsøg på at illustrere en grundtænkning om et nyt biblioteksbegreb, der tager højde for de vilkår, vores omverdensanalyse viser.

 

Claus Homann fra firmaet Udviklingskonsulenterne, som har været proceskonsulent på forløbet havde is i maven og forsøgte på 15 minutter at ændre konferencesalen med dens 178 deltagere til et eksternt vidensrum, hvor udvalgte deltagere, der sad med en problemstilling på ganske kort tid fik input og viden til at arbejde videre med temaerne. Noget af en bedrift på så enkel vis at illustrere en metode, en innovationsproces.

Vi fik introduceret nogle af nøglebegreberne i den innovationsproces, som projektet har gennemløbet: problemmuligheder, kuvøse, hot& not, open space, blue ocean strategy, walking in wilderness og for at det skal blive andet end flygtige buzz-words, der er hurtigt glemt igen, er modellen, der er anvendt, nedskrevet i en pixi-bog, der blev uddelt på konferencen.

 

Pernille Schaltz fra Københavns Kommunes Biblioteker, der i sit tidligere job som udviklingschef på Ålborg Bibliotekerne har været én af projektets deltagere, afsluttede dagen med at fortælle om hvilken effekt, det har haft på biblioteksdebatten at slippe nogle af tankerne fra projektet Den tredje vej løs i det offentlige rum, se Danmarks Biblioteker nr 1. Selvom vi fagfolk af og til i processen har tvivlet på, om vi tænker radikalt nok, eller om vi hænger for meget i det gamle, gav Pernille sin version af, hvordan blot det at lufte tankerne om at flytte fokus fra samlingerne og i højere grad fokusere på at få dem gjort levende i et rum, der stimulerer til kreativitet, oplevelse, viden og læring, har været lige lovligt innovativt. Set ud fra reaktionerne, som vi alle har været vidne til i dagspressen i løbet af de seneste par måneder, kunne det se ud som om, at dét at nytænke det fysiske bibliotek, da i hvert fald rører vores brugere, og det er jo ikke så skidt endda, så måske har den innovative rejse alligevel haft den rigtige retning.

 

Hvis man vil vide mere om projektet, downloade pixi-bogen, læse om de fire koncepter, se kommentarer og billeder fra afslutningskonferencen, kan man finde det på

www.dentredjevej.blogspot.com.