Vigtig og nødvendig debat om det moderne bibliotek
Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening

Allerførst vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår!

Det er godt at se tilbage på et år, hvor bibliotekerne på fornem vis fik etableret sig i den nye kommunale virkelighed, og hvor også den overordnede struktur for bibliotekernes overbygning faldt på plads.

Men vi må jo også erkende, at vi står over for mange udfordringer i det nye år. Debatten i aviserne i årets første dage om, hvad det moderne folkebibliotek skal tilbyde sine brugere, viser med al ønskelig tydelighed, at der er meget langt fra biblioteksfolkenes fælles erkendelse af behovet for forandring til den brede offentligheds billede af, hvad et bibliotek er og skal være.

Bibliotekerne kritiseres derfor fra mange sider for ikke at give den trykte bog en tilstrækkelig central plads, og der opstilles en modsætning mellem den trykte bog og al anden information og kultur. For mig at se, er det en falsk problemstilling: bogen – og litteraturen – lever i bedste velgående på landets biblioteker, og bibliotekerne sprudler af energi og lyst til at formidle litteraturen og den trykte bog.

Men bibliotekerne har samtidig en lang række andre tilbud, der afspejler det mangfoldige mediebillede, som danskerne bruger i det 21. årh., og på den måde lever bibliotekerne fint op til det, som loven kræver af dem, nemlig at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Skal bibliotekerne have et relevant tilbud til hele befolkningen, må de afspejle den virkelighed, folk lever i, og det er ikke realistisk at forestille sig, at bibliotekernes opgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet kan løses ved udelukkende at bruge ét medie ud af virkelighedens mangfoldighed.

Debatten viser derfor også, at behovet for både en lokalt forankret og politisk behandlet bibliotekspolitik og en politisk behandlet national biblioteksstrategi bliver mere og mere påtrængende. Bibliotekerne kan kun udvikle deres fulde potentiale, og borgerne kan kun få det nødvendige brede, kvalificerede tilbud, hvis der er politisk opbakning til det.

Debatten rejser også spørgsmålet om, hvorvidt den helt overordnede ramme for bibliotekernes arbejde, nemlig biblioteksloven, egentlig er tidssvarende længere. Loven blev vedtaget i 2000 og forarbejdet startede allerede midt i 90'erne. Der er løbet meget vand i grøften siden da!

Lokalt vil vi i DB derfor fortsætte vores arbejde for lokale bibliotekspolitikker, og på det nationale niveau vil vi rejse spørgsmålene om både national biblioteksstrategi og ny lov. Vi har brug for klarere rammer om bibliotekernes arbejde i en ny virkelighed!

Men debatten skal ikke overskygge – som allerede nævnt i indledningen –  at overbygningsstrukturen nu er på plads. Siden sommeren 2007 har vi med større og større utålmodighed ventet på en beslutning fra Brian Mikkelsen, men heldigvis nåede den at komme før jul, og heldigvis følger den grundlæggende Danmarks Biblioteksforenings indstilling, hvor jeg godt vil understrege, at vi ikke har forholdt os til den geografiske placering af centralbibliotekerne, og det gør vi heller ikke nu. Derimod forholder vi os til, at det er godt, vi har fået en beslutning, for uden den kunne den nødvendige udvikling af nettjenester og udviklingsprojekter ikke komme videre. Men der en væsentlig ”knast” i Brian Mikkelsens beslutning: der mangler penge! DB påpegede i sit høringssvar, at hvis både den klassiske overbygning, som skal varetages af de nu kun 6 centralbiblioteker, og den nødvendige centrale udvikling skal finde sted, så må der tilføres flere penge. Det mener vi stadig, og det spørgsmål vil vi snarest tage op med ministeren.

Så klarere rammer og flere penge udbedes!