FOKUS PÅ DET FYSISKE BIBLIOTEK:
Innovation gennem netværk - I

Både innovation og netværk er to af tidens buzzword. I samme sætning udgør de et meget offensivt brand. Hvem vil ikke gerne forbindes med noget så slagkraftigt? Tænk at kunne være moderne på to fronter på samme tid. Med eftertanken kommer tvivlen – for hvad betyder det egentlig?

Mens innovation er processen fra idé til marked, hvad enten vi taler om produkt eller opgaveløsning – så er netværk vel blot en måde at definere menneskers mere eller mindre løse relationer til hinanden på – både i professionelle og private sammenhænge.

Denne artikel er den første ud af flere, som vil beskrive, hvorledes der kan arbejdes bevidst med de to begreber generelt og forholdet imellem dem i særdeleshed. Målet for bestræbelserne er dels at beskrive forløbet i en åben netværksbaseret innovationsproces, mens den står på – og dels at beskrive de konkrete resultater, som vil være en række nye koncepter for det fysiske bibliotek.

Lars Bornæs, bibliotekschef, Viborg Bibliotekerne, og Pernille Schaltz, udviklingschef, Aalborg Bibliotekerne

Men historien tager sin begyndelse et andet sted
I begyndelsen af 2005 fandt udviklingscheferne/konsulenterne fra bibliotekerne i Herning, Odense, Aalborg, Randers og Viborg sammen i det, der kan beskrives som et forpligtende netværkssamarbejde. Det fælles motiv for at bruge tid på endnu et netværk var helt indlysende et behov for at opbygge en tillidsfuld, åben og ligeværdig relation med en lille gruppe mennesker, som arbejdsmæssigt tumlede med de samme udfordringer. Tillidsfuldt i den forstand at både fiaskoer og fejltrin blev diskuteret på linje med succeser. Åbenheden havde som konsekvens, at idéer til nye projekter og andre nyskabelser blev diskuteret åbent – ingen lurepassede i frygt for at blive “bestjålet”. Det ligeværdige forhold kan vel bedst illustreres ved, at alle i netværket gav og fik efter den samme målestok. Ingen af de territorialkampe, som også er en del af biblioteksverdenen, fik lov at ødelægge relationerne – de blev ganske enkelt ikke bragt med ind i det innovative rum.

Når sådan et netværk lykkes, sker der noget. Hvis samværet i gruppen præges af humor og tillid, så sænkes paraderne og evnen til innovativ foretagsomhed øges. Medlemskabet af netværket var personligt og ikke en institutionel “tvangsbolle”. Der var da heller ingen diskussion, da et af medlemmerne ved jobskifte tog sit medlemskab med til den nye arbejdsplads.

Det blev hurtigt klart, at et fælles projekt ville styrke og forpligte netværket og samtidig gøre det muligt at anskueliggøre og konkretisere vores forestillinger om dels innovationsprocesser og dels om fremtidens bibliotek. Kun to ting lå fast fra begyndelsen: vi ville have fokus på det fysiske bibliotek, og vi ville bringe eksterne interessenter og sparringspartnere ind i vores proces.

Hvorfor lige det fysiske bibliotek?
I en gruppe som vores er biblioteket som begreb ofte på dagsordenen, og i den forbindelse naturligvis diskussionen om, om fremtidens biblioteksservices udelukkende bliver digitale ydelser. Vores overbevisning er dog, at bibliotekerne har en vigtig rolle at spille i nutidens og fremtidens samfund, ikke kun som en virtuel ydelse og service, men også som et fysisk sted, hvor borgerne har adgang til viden, kultur og oplevelse. På den anden side er der heller ingen tvivl om, at folkebibliotekerne, ligesom en række af samfundets andre institutioner, i disse år gennemgår en krise, hvor man har svært ved at udvikle tilbud, der matcher samfundets og borgernes nutidige behov og forventninger.

Og mht. indretning er bibliotekerne anno 2007 stadig grundlæggende fysisk indrettet som i midten af det sidste århundrede, nemlig primært omkring en altdominerende bogsamling. Så hvis folkebibliotekernes intentioner om at blive det senmoderne samfunds 3. sted skal realiseres, skal både services og signalerne i bibliotekerne ændres. Det 3. sted, oasen, hvor borgeren kan blive klogere, blive udfordret og stimuleret til at se tilværelsen i et andet perspektiv, vil nemlig altid forblive et postulat, hvis ikke bibliotekernes tilbud og indretning understøtter hensigten.

Målsætningen må derfor være at skabe et fysisk bibliotek, som grundlæggende og radikalt lægger modernitetens praksis bag sig og i stedet tager udgangspunkt i at matche senmodernitetens samfundsmæssighed og dermed aftvinge nutiden de signaler og artefakter, som skal definere bibliotekernes fysiske landskaber og indramme deres hensigter i dem.

Det er baggrunden for vores fælles projekt “Den tredje vej – sæt strøm til det nye bibliotek”, som er modnet og udviklet i vores netværksgruppe, og som vil løbe af stablen i efteråret 2007 med støtte fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.

Det eksterne innovationsrum
I et projekt- og innovationsforløb vil vi, i samarbejde med eksterne interessenter, radikalt redefinere det fysiske bibliotek med udgangspunkt i en redefinering af biblioteksbegrebet anno 2007; bibliotekets nye rolle og funktioner i vidensamfundet, og de omverdensbehov og forventninger der følger med et nyt samfundsparadigme. I forløbet transformeres værdisætningen af biblioteksbegrebet og evt. nye opgaver til skabelsen af et nyt biblioteksrum, der fysisk afspejler det nye biblioteksbegreb og værdisæt.

Resultatet vil blive 4-6 illustrerede koncepter for det nye fysiske bibliotek til efterfølgende frit brug for alle landets biblioteker. Endvidere dokumenteres innovationsprocessen, således at projektets resultat også bliver en metodebaseret model for udvikling af bruger- og procesdrevne innovative forløb i biblioteksverdenen til understøttelse af tilrettelæggelse og ledelse af arbejdsprocesser i relation til innovation.

Innovationsforløbet er inddelt i tre workshops, og i disse deltager en gennemgående projektgruppe, som består af vores netværksgruppe, en medarbejder fra vores respektive biblioteker, vores proceskonsulenter fra Udviklingskonsulenterne APS samt en gruppe studerende fra Real Lab under Arkitektskolen i Århus. Derudover deltager en række specielt inviterede eksterne interessenter og brugere i de enkelt workshops.

På W1 skal vi sammen identificere den brændende platform – og identificere den kontekst biblioteket befinder sig i. Eksternt input er Johannes Nørregaard Frandsen fra SDU.

På W2 går vi fra det interne til det eksterne perspektiv, hvor eksterne interessenter, som repræsentanter fra Ikea og Arkitema, Anders Drejer fra Aarhus School of Business samt rådmænd og udvalgsformænd fra vores respektive kommuner, vurderer bibliotekernes virke og signaler med udgangspunkt i marked og samfund.

W3 er konkretiseringsfasen, hvor koncepterne for det nye fysiske bibliotek konkretiseres og formes på grundlag af erfaringer i W1 og W2. Koncepterne, som illustreres af de studerende fra Real Lab, sendes til høring i et eksternt høringspanel, som består af Knud Romer, Michael Lindholm og Jens Thorhauge samt et bredt udsnit af kunder.

Processen
Hele processen afsluttes med en konference den 27. februar 2008 i Middelfart, hvor vi sammen med et udsnit af vores eksterne samarbejdspartnere præsenterer koncepterne for de radikalt nye biblioteksrum for en forhåbentligt bredt interesseret biblioteksverden.

I løbet af 2007 vil vi fortælle om projektforløbet og dets resultater hér i Danmarks Biblioteker. Næste artikel vil være at finde i nr. 8, hvor Sara Jørgensen fra Herning Bibliotekerne og Hans Nielsen fra Randers Bibliotek vil fortælle om resultaterne fra workshop 1 & 2, og bl.a. om hvordan det er at deltage i et innovativt projektforløb, hvor det er brugerne og ikke os bibliotekarer, der bestemmer farten og retningen.