Beretning 2005 - Forord af Finn Vester

Det er spændende at se tilbage på 2005, der på mange måder har været usædvanligt for Danmarks Biblioteksforening. Foreningen vil næppe igen opleve både forberedelsesarbejde til en markant struktur­ændring af bibliotekernes landskab og af foreningens eget, samt et stort jubilæum. Men sådan var 2005

Først strukturændringen. I DB vurderer vi, at reformen giver mulighed for, at landets folkebiblioteker kan markere, at de på mange områder kan bidrage til, at de nye kommuner kommer godt igennem sammenlægningen. Det kan de, fordi de som den centrale kultur- og informationsinstitution i lokalsamfundet kan fungere som det kit og det samlingspunkt, som de nye kommuner har brug for, når de skal opbygge fælles ny identitet. Mere konkret kan bibliotekerne også bidrage med vigtigt input i etablering af de moderne, borgerorienterede kommuner, som er et af kommunalreformens mål. Bibliotekerne har både den serviceholdning, de åbningstider og den viden om moderne it-baseret borgerservice, som bliver nødvendige i de nye borgerservicecentre.

Opgaven i 2005 (og til dels også i 2006) har været at sikre, at bibliotekerne kom på banen og blev inddraget i det lokale forberedelsesarbejde. I DB har vi på mange måder bidraget til denne positionering, hvad man kan læse nærmere om inde i beretningen. Jeg vil på dette sted fremhæve vores vigtigste budskab, nemlig at kommunerne bør udarbejde en egentlig bibliotekspolitik for at sikre politisk stillingtagen til de mange nye krav, som informationssamfundet stiller til den enkelte kommunes tilbud til borgerne. Samtidig skal der tages stilling til den geografiske udfordring i de nye kommuner: Bibliotekerne skal fortsat kunne give alle kommunens borgere et kultur- og oplevelsestilbud, også selvom borgeren bor langt fra den nye centerby –  meget gerne i samspil med andre lokale kultur- og uddannelsesinstitutioner.

Vi ønsker med andre ord, at de nye kommuner bruger de stordriftsfordele, der tilbyder sig ved sammenlægningerne, samtidig med de sikrer, at der er både et tidssvarende og kvalificeret informations- og kulturtilbud i udkanten af de nye store kommuner.

For at sikre, at vores budskab kom ud, har vi i 2005 planlagt en stor kampagne rettet mod både borgere og nyvalgte politikere. Kampagnen har kørt i 1. kvartal af 2006, så beretningen om den hører primært hjemme i næste års beretning, men jeg vil på dette sted takke for den store opbakning, vi har fået til finansiering af kampagnen fra vores hovedsponsor, Dansk Bibliotekscenter, fra Kulturministeren, den kommunale Momsfond, og BCI. Tak til mange amtsbiblioteksforeninger og de ca. 50 folkebiblioteker, der sluttede op om vores arbejde, og på den måde har været med til, at kampagnen kom rigtig langt ud.

Også på det organisatoriske niveau har vi brugt mange kræfter på dels at sikre, at foreningen kan håndtere opgaven med at nykonstituere sig i et ændret kommunalt landskab, dels på at forberede, at foreningen får tilpasset sin nuværende amtsstruktur til den kommende regionale struktur i Danmark. I tæt samarbejde med amtsbiblioteksforeningerne indstiller vi til foreningens generalforsamling i juni 2006, at vi går fra 14 amtsbiblioteksforeninger til 5 regionale foreninger. Bliver forslaget vedtaget, betyder det, at alle amtsbiblioteksforeninger i efteråret 2006 nedlægger sig selv for at genopstå i 5 regionsforeninger med virkning fra 1.1.2007. Det har ikke været ukompliceret at nå frem til dette forslag. En af bekymringerne har været, om de nye store foreninger vil sikre den lokale forankring, som i dag er en af foreningens store styrker. Men vores fælles vurdering og anbefaling er, at fordelene opvejer ulemperne: De nye store foreninger bliver stærkere og mere slagkraftige. Det har vi og bibliotekerne brug for.

Selvom strukturreformen har fyldt meget i vores hverdag, har vi fortsat arbejdet med spørgsmålet om en national strategi for information og viden, som vi lovede på årsmødet i 2005. Vi mener fortsat, at der er behov for en overordnet national strategi, men vi vurderer, at Biblioteksstyrelsens forslag til biblioteksstrategi, som kom i slutningen af året, kombineret med vores arbejde for lokale biblioteksstrategier, for nærværende er mere presserende at arbejde for.

Det samme gælder det konstante arbejde med at udbrede forståelsen for det moderne folkebibliotek, der ligger under alt vores arbejde. Biblioteket i det 21. århundrede er andet og mere end det gammelkendte bibliotek. Det er en selvfølge for os, der arbejder med bibliotekerne, men vi bliver til stadighed mindet om, at det nye biblioteksbegreb ikke er trængt så langt ud i offentligheden, som vi kunne ønske. Det fremgik med al ønskelig tydelighed af den vigtige polemik, vi i 2005 havde med Gyldendals direktør, Johannes Riis, om folkebibliotekernes primære opgaver, hvor Riis bl.a. argumenterede for, at bibliotekerne skulle nedtone deres engagement i elektroniske medier. Det er vi bestemt ikke enige i. Vi skal fortsat være bogbiblioteker, men vi skal sandelig også afspejle det mangesidede mediebillede, som dagens danskere benytter sig af – både i deres informations- og i deres kulturbrug.

Og så var 2005 jo året, hvor foreningen fyldte 100 år. I beretningen kan man læse, om de mange aktiviteter, det affødte. Jeg vil her takke alle, der var med til at gøre jubilæet til den centrale markering af folkebibliotekernes betydning for det danske samfund, som vi havde ønsket, det skulle blive. Det var en stor oplevelse og en meget stor glæde at opleve den opbakning om foreningen, som jubilæet også gav anledning til. Tak til alle og en helt særlig tak til Danmarks Biblioteksskole, som i anledning af jubilæet forærede foreningen BOGEN om foreningens historie og betydning for biblioteksvæsenets udvikling.

Endelig vil jeg på helt egne vegne sige tak til alle for samarbejdet i mine 4 år som formand for Danmarks Biblioteksforening.

Perioden har været præget af stor aktivitet. Kamp for at fastholde allerede vundet territorium og forskellige former for offensiv indsats for det moderne, det 21. århundredes, folkebibliotek.

I 2002 var “verdens bedste bibliotekslov” stadig ny, og forventningerne til virkningen af den store. Staten havde givet kommunerne et ret betydeligt beløb i øget bloktilskud for at styrke bibliotekerne, men det kom kun i begrænset omfang bibliotekerne til gode. Ved evalueringen af loven i 2004, blev konklusionen at alle landets biblioteker opfyldte lovens krav. Ikke så underligt når loven ikke indeholder kvantitative krav til bibliotekerne. Realiteten var, at kvalitetsforskellene mellem store og små biblioteker blev stadig større.

Lad kommunalreformen være anledning til, at det bliver rettet op, så alle borgere i landet fremover får adgang til et levende helhedsbibliotek – med bud til både venstre og højre hjernehalvdel.

Tak for godt samarbejde om bibliotekssagen til alle kolleger i Forretningsudvalg, Repræsentantskab og amtsbiblioteksforeninger og til alle vore eksterne partnere. Held og lykke til de nye, der tager over. Det har været en fornøjelse for en tid at være med forrest på biblioteksfronten og at bidrage til søsætningen af fremtidens bibliotek.