Moderne tider – også i bibliotekerne

Af Finn Vester, formand, danmarks Biblioteksforening

Er bibliotekerne hellige boghaller eller forblændede medløbere for information og elektronik? Kan bibliotekerne bruge moderne kommunikationsformer i servicen til borgerne, eller skal de tilbage til papir og frimærker, når lånerne skal have besked om bestilte bøger?

Disse spørgsmål har givet anledning til en debat, der i det tidlige efterår har bragt bibliotekerne og deres forandrede vilkår i offentlighedens søgelys.

Gyldendals direktør, Johannes Riis, lagde ud med at anklage bibliotekerne for at prioritere elektronikken på bekostning af bøgerne og spurgte: “Er det virkelig i orden at sende regningen for bibliotekernes nyorientering til litteraturen, især den del af den, der frister stadig vanskeligere kår?”

Det er altid godt at få sat fokus på bibliotekernes centrale rolle i vores samfund, men det er ganske nedslående at opleve, at bogbranchen fortsat primært anskuer bibliotekerne som afsætningskanal for forlagenes produkter. Det er bibliotekerne også – bogen står helt centralt i formidlingen, men bibliotekerne er i dag langt mere, hvad vi på mange forskellige måder har givet udtryk for (debattens indlæg kan læses på vores hjemmeside www.dbf.dk).

Bibliotekerne har en central rolle i Danmarks omstilling til vidensamfund, hvad biblioteksloven fra 2000 også fremsynet og klart viser, men debatten, der fulgte Johannes Riis' udtalelser, viser desværre, at mange mennesker hænger fast i et forenklet og gammeldags billede af bibliotekernes formål og funktion.

Når man dertil lægger Datatilsynets afgørelse om, at bibliotekerne ikke må bruge ukrypterede e-mails, når de kommunikerer med borgerne om hjemkomne bøger, kvittering for reservering etc., kan man godt komme i tvivl om, vi her i landet virkelig er på vej til vidensamfundet.

Vi taler om øget digital forvaltning, vi taler om Danmarks fremtrædende plads i vidensamfundet, men kombinationen af vanetænkning og barrierer i brugen af digital kommunikation peger i den modsatte retning.

Begge sager kan man læse mere om inde i bladet. Jeg vil på dette sted blot konstatere, at de to sager på hver sin måde illustrerer, at vejen til et Danmark, der er blandt de førende i informationssamfundet, til tider kan føles lang og sej.

Men bibliotekerne vil fortsat give borgerne den brede service, som er nødvendig for, at alle har fri og lige adgang til information og kultur, og Danmarks Biblioteksforening vil fortsat formidle, at verden er forandret, og derfor er bibliotekernes rolle forandret.