Det samarbejdende biblioteksvæsen: sømløst eller fyldt med knaster?

Af Claus Vesterager Pedersen, formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening og planlægnings- og souschef ved Roskilde Universitetsbibliotek

Samarbejdet i det danske biblioteksvæsen fungerer fremragende. Også samarbejdet på tværs af folke- og forskningsbiblioteker fungerer på bedste vis og har gjort det i mange år. Det skorter ikke på vilje til samarbejde. Tonen er god og omgængelig. De mange forskellige biblioteksorganer og -foreninger sikrer med tværsektoriel deltagelse i møder og projekter – at alle involverede høres. Mere eller mindre, naturligvis, men intentionerne er der.

Samarbejdsfora af forskelligt tilsnit
I flere store universitetsbyer har man oprettet samarbejdsorganer – fora, hvor folke- og forskningsbiblioteker mødes og  diskuterer såvel lokale og regionale som globale problemstillinger. For nylig afholdt Biblioteksnetværket i Århus Amt, bestående af folke-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne i Århus Amt, for eksempel en konference om integrerede brugerrettigheder, som led i et større analysearbejde om barrierer og muligheder for integration af brugerrettigheder på tværs af folke- og forskningsbiblioteker. I Roskilde er der ligeledes et samarbejdsorgan mellem de to bibliotekssektorer. Roskilde Centralbibliotek og Roskilde Universitetsbibliotek arbejder i øjeblikket med at opstille og vurdere visioner for fremtidige biblioteksløsninger for det nye store lokalsamfund, som med stor hast skyder op omkring Roskilde Universitetscenter.

Forskelle og knaster
Imidlertid skal man hele tiden have sig for øje, at der alene ud fra definitionen af brugerfokus er klare forskelle på bibliotekssektorerne. Hvor folkebibliotekerne naturligvis i ordets bedste betydning er for folket – hele folket – har forsknings-, special-, og uddannelsesbibliotekerne alle et specifikt mål og en specifik målgruppe. Et forskningsbibliotek er ikke “ejet” af folket, men af en dertil indrettet forskningsinstitution. Der er altså forskel på brugerne, forskel på opdragsgiverne og forskel på de behov og mål, der kan opstilles. Derfor vil der være forskel på måden at løse opgaverne på og, hvad der ikke er mindst gældende, der er forskel på den økonomiske baggrund for at løse opgaverne.

Generelt er der imidlertid kun at sige, at der i tider, hvor informationsteknologien på det nærmeste eksploderer og hver dag bringer os nye muligheder, stort set ikke længere er noget teknologisk til hinder for en virkeliggørelse af det helt store sammenhængende og sømløse biblioteksvæ-sen. Men der er, som antydet, politiske knaster, som næppe kan høvles af foreløbig.

Forskningsbibliotekerne har med eta-bleringen af DEFF-samarbejdet (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek – se: www.deff.dk eller www. deflink.dk) skabt en basis for udviklingen hen imod det fuldstændige samarbejde på tværs af denne type biblioteker. Tiden vil vise, hvor langt man vil gå, men mulighederne er der.

“En af de centrale konklusioner er, at IT frisætter brugerne fra deres lokale bindinger og giver dem nye muligheder for at vælge løsninger, ligesom det er en af de centrale biblioteksvisioner, at IT muliggør nye samarbejdsformer/samspil på tværs af de enkelte biblioteker og andre institutioner, således at man herigennem kan skabe services, som er bedre for brugerne og/eller billigere for producenterne, end de ellers ville have været, hvis de skulle være etableret hver for sig. At stille de samlede informationsressourcer til rådighed på en let tilgængelig måde for alle i stedet for “kun” at stille vores ressourcer til rådighed for vores brugere”. (Citat fra: IT-udvikling i forskningsbibliotekerne 2003+: indsatsområder / IT-12. IT-12 er de 12 største forskningsbibliotekers IT-forum).

Hurdler for et sømløst bibliotekstilbud
Det sømløse bibliotek er nu en bunden opgave for bibliotekerne at løse. Der er fremragende teknologi til rådighed. Teknikken sætter ikke begrænsninger længere. Men det gør politik, økonomi og “forestillinger”.

Det samarbejdende biblioteksvæsen fungerer altså allerede overordentlig godt på de hidtidige præmisser – hvad skal vi gøre for at gøre det endnu bedre? Man kan i dag gå ind på et hvilket som helst folkebibliotek og en lang række forskningsbiblioteker og blive låner, uanset hvor man bor henne, bare man har sit sygesikringsbevis med sig. Et fælles lånerkort til alle biblioteker kunne naturligvis være fristende. Men kan det lade sig gøre?

Vil den digitale signatur kunne anvendes som adgangsstyring og “lånerkort” i fremtiden? Er der politisk vilje til at have alle vores lokale oplysninger liggende centralt eller til direkte udveksling mellem systemerne? Det tvivler jeg stærkt på. Forskningsbibliotekerne har så i øvrigt ofte som en del af en uddannelsesinstitution behov for at kunne bruge et studiekort eller det institutionsspecifikke registreringsbevis (eller kode) som godkendt adgang til i hvert fald – og ikke mindst – de særlige elektroniske ressourcer, som kun er til rådighed for institutionens egne kærnebrugere. En adgang, som næppe uden overordentlig store summer penge, vil kunne gives til “den almindelige borger”.

Netsamarbejder, der fungerer
Bibliotek.dk giver en enestående adgang for alle landets borgere til biblioteksressourcerne på tværs af sektor- og kommunegrænser. Der arbejdes, takket være Biblioteksstyrelsen, meget flot sammen om en landsomfattende kørselsordning, som sikrer en både ordentlig og forholdsvis billig transport af de uhyre store mængder litteratur, som landets biblioteksbrugere har adgang til, uanset hvor de selv måtte befinde sig og uanset, hvor litteraturen måtte befinde sig – på et seminariebibliotek i Hjørring, et universitetsbibliotek i Roskilde eller et folkebibliotek i Nak-skov.

Biblioteksvagten.dk er et andet godt eksempel på det flotte samarbejde, der eksisterer mellem sektorerne. Virtuel reference, både på et overordnet plan og i mere komplekse problemstillinger, er kommet for at blive. I tidligere tid foregik den slags pr. telefon i det lokale biblioteks åb-ningstid. Nu sker det – eller vil komme til at ske – den 24/7 og med gennemstilling til relevante fagfolk, uanset bibliotekstilknytning, tid eller sted. Fremragende.

Adgang til elektroniske tidsskrifter
Med de etablerede licenser på specielt elektroniske tidsskrifter gives der nu adgang til endog meget store mængder litteratur til fjernlån, som aldrig tidligere har været så nemt tilgængelige – uanset om forsendelsen kan foregå elektronisk, pr. telefax eller ved mere traditionelle forsendelser.

De fleste i hvert fald store forskningsbiblioteker har efterhånden etableret fjernadgangsmuligheder, således at man, uanset hvor i verden man måtte befinde sig, kan bruge sit bibliotek og dets service, herunder også de elektroniske ressourcer, som biblioteket måtte have licens til. Disse muligheder gælder således også, hvis man med sin tildelte fjernadgang har lyst til at sidde på det lokale folkebibliotek og bruge sin uddannelsesinstitutions ressourcer.

Single-sign-on en mulighed
Flere forskningsbiblioteker er ved at eta-blere muligheden for at tilgå hinandens ressourcer med et såkaldt “single-sign-on” med autentifikation og autorisation (adgangs- og rettighedsstyring) med henblik på, at forskere og studerende med tværinstitutionelle tilknytninger kan samle deres adgangsforhold og rettigheder. Der sker en løbende integration mellem virtuelle læringsmiljøer og de digitale forskningsbiblioteker. Studerende landet over vælger i stigende grad uddannelser, hvor de kan tage delelementer fra forskellige universiteter, og der er derfor behov for fælles e-læringsmiljøer og adgang til hinandens systemer eller ressourcer. Der kan i forskellige sammenhænge sikkert også være behov for eller ønske om at kunne bruge sit lokale folkebibliotek som favoritbetjeningssted. Det forhindrer hverken teknologi eller fysiske forhold.

Det skal give mening!
Der er altid store muligheder for rationaliseringer og synergi ved samarbejde, ikke bare internt i sektorerne, men også på tværs af sektorerne. Folke- og forskningsbiblioteker kan heldigvis stadig lære meget af hinanden. Men det er altid vigtigt at have for øje, hvad formålet er, dels med et samarbejde og dels med den udvikling, som man tager fat i.

Forskningsbibliotekerne er langt hen ad vejen bundet af en fokusering på “egen institution”. Der tildeles kun økonomiske midler til biblioteket, målt med værdien for universitetet. Der skal således være synlig og meningsfuld effekt for den lokale institution. Det kan der ofte være i samarbejde “ud af huset”. Det nyligt etablerede IKT-samarbejde i Rektorkollegiets regi ligner en klar parallel på forskningsbiblioteksområdet til DEFF-samarbejdet. Men i samarbejdet med folkebibliotekssektoren kan der – udover erfaringsudveksling og netværksdannelse – ved investering i såvel tid som penge blive tale om svære overvejelser om, hvad der er “must” og hvad der er “nice-to-have”.