Skal danskerne have én indgang til bibliotekerne?

Af Lotte Duwe Nielsen, projektleder, Århus Kommunes Biblioteker

Om integration af brugerrettigheder på tværs af folke- og forskningsbiblioteker fra januarkonference på ARoS

I Århus Amt arbejdes med en analyse af: Hvordan brugerne gives mest uhindret og gennemsigtig adgang til bibliotekernes medier og tjenester? En foreløbig projektrapport udkom i januar i år og blev diskuteret på en velbesøgt konference den 26. januar.

Projektet: Analyse af barrierer og muligheder for integration af brugerrettigheder til folke- og forskningsbiblioteker i Århus Amt er støttet af Biblioteksstyrelsens udviklingspulje i 2004 under indsatsområdet: Etablering af beslutningsgrundlag for strategiske indsatser i bibliotekssektoren.

Brugerne ønsker mere uhindret og gennemsigtig adgang til bibliotekernes services. Det fordrer mere målrettet og systematisk samarbejde på tværs af folke- og forskningsbibliotekerne. Samfundsmæssige forandringer påvirker både forsknings- og folkebibliotekerne: globalisering, teknologisk udvikling, ændringer i uddannelsesformer og strukturforandringer er med til at sætte bibliotekerne under pres.

Bibliotekssektoren følger trenden fra Strukturreformen om “én adgang til den offentlige sektor” og diskuterer mulighederne for integration af brugerrettigheder på tværs af folke- og forskningsbiblioteker. Bibliotekerne har en fælles interesse i at udvikle brugeradgangen til bibliotekernes mange ydelser for herved at skabe så uhindret adgang så muligt.

Fælles projekt i Århus
Skal bibliotekerne fortsat være attraktive kompetence- og videnscentre, er det en forudsætning, at de strategisk positionerer sig som førende inden for dette område. En af metoderne hertil er at sikre, at brugerne gives mest uhindret og gennemsigtig adgang til forsknings- og folkebibliotekernes medier og tjenester. På trods af at de største forsknings- og folkebiblioteker i Århus Amt deler mange brugere, eksisterer der ikke noget formaliseret samarbejde, som knytter folke- og forskningsbibliotekerne sammen på lokalt og regionalt plan.

Sømløse brugerrettigheder og udvikling af samarbejdet mellem folke- og forskningsbibliotekerne har været drøftet i Biblioteksnetværk Århus Amt (BÅA), der nu gennemfører et egentligt analyseprojekt kombineret med en konference for interessenterne. I Århus har man dis-kuteret mulighederne for at give brugerne bedst mulig adgang til f.eks. institutioner, bestemte tidsskrifter og andre netbaserede ressourcer med basis i eksisterende lokale brugerdatabaser. Man har også drøftet indførelsen af fælles lånerkort til bibliotekerne i Århus Amt, inspireret af eksempler i England og Norge, hvor flere biblioteker også er begyndt at arbejde med sømløse brugerrettigheder.

Hvad skal der til?
Hvis man ønsker at udvikle brugerrettighederne til folke- og forskningsbiblioteker i regionen, så peger analysen på nogle områder, som er mest oplagte som de første indsatsområder: udvikling af bibliotekernes fysiske rum med faciliteter til læring og uddannelse, PR- og formidling samt udvikling af informationskompetence og vejledning. Analysen vurderer, at der bør foretages en afklaring i forhold til, hvordan man ønsker at udvikle integrerede brugerrettigheder. Det skal ske for at undgå, at der iværksættes initiativer, der går i hver sin retning, og dermed vanskeliggør brugernes uhindrede adgang til bibliotekerne.

De brugerrettigheder, som er knyttet til IT-infrastrukturen vil set fra et teknisk synspunkt bedst imidlertid løses på landsplan (som mindste enhed), da det ikke er rationelt at opfinde tekniske løsninger, som ikke bygger på standarder. Det samme gælder netbibliotekerne og licenserne. Her skal bibliotekerne indgå i større alliancer for at matche leverandørerne, når der skal forhandles aftaler. Regionen er for lille en enhed i forhold til leveran-dørerne. Analysen afdækker barrierer og muligheder, der kan opstå i processen med at indføre integrerede brugerrettigheder. Analysen er struktureret efter kerneydelserne i det hybride bibliotek, dvs. steder, netværksadgang til global information og til samlinger af medier, med vejledning.

ARoS konferencen
Den foreløbige analyse blev den 26. januar i år fulgt op af konferencen: Integration af brugerrettigheder på ARoS – Århus Kunstmuseum, arrangeret i et samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Biblioteksforening og Biblioteksnetværk Århus Amt. På konferencen blev det da også i flere indlæg fremhævet, at de beslutninger, der tages om tekniske standarder og IT-infrastruktur, må gælde hele landet. Det er helt nødvendigt for udvikling af optimal service og effektiv udnyttelse af ressourcerne understregedes det.

Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen, oplyste, at man nationalt i BS arbejder ud fra en strategi om, at resultater fra DEF (Det elektroniske forskningsbibliotek) og indsatsområdet IT-infrastukturen som omfatter udviklingsarbejde og tjenester med adgangsstyring også vil komme andre biblioteker til gode. Han kunne også fortælle, at IBM’s analyse af IT-infrastrukturen i forskningsbibliotekssektoren skal udvides til folkebibliotekssektoren som en “sidebygning” i løbet af foråret 2005.

Sektorbarrierer
Kampen om ressourcerne er i spil ved integration af brugerrettighederne på tværs af biblioteker, hvoraf nogle finansieres af kommuner, andre af forskellige statslige myndigheder og institutioner. De to sektorers forskellige interessevinkler blev grundigt vendt. Niels-Henrik Gylstorff, Aalborg Universitetsbibliotek, fremhævede forskellene i de to sektorer. Vi har forskellige brugere, ejere, betingelser og værdier. Forskningsbibliotekerne er en del af universitetet, og der er ingen inte-resse i at dele ressourcerne med andre.

Karl Krarup, Det Kongelige Bibliotek, analyserede ejerforhold, kundesyn og økonomi og havde flere løsningsforslag.

Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole, fortalte om nye brugerundersøgelser og brugermønstre. Nye tendenser er: kraftig vækst i fjernlån og download samtidig med, at viden om bibliotekernes netressourcer er begrænset. Men desuden er mange studerendes manglende biblioteksbenyttelse iøjnefaldende. Næsten 20% er ikke-brugere.

Mogens Vestergaard fra Roskilde Bibliotek opfordrede forskningsbibliotekerne til at se sine brugere som en del af det læ-rende samfund. Lovgivningsmæssige barrierer og tekniske problemer må kunne overvindes.

Grotesk, hvis Det Kongelige Bibliotek flytter til København
“Det Kongelige Bibliotek ligger i Nr. Snede, var det gamle slogan. Det vil være grotesk, hvis vi nu flytter Det Kongelige Bibliotek tilbage til København”, sagde Bibliotekslederforeningens formand, Jørgen Bartholdy. Før kunne lånerne bestille et tidsskrift fra Det kongelige Bibliotek til læsesalen i Nr. Snede. Nu skal det ikke være muligt, fordi Nr. Snede ikke har licensaftale! Overgangen til digitale licen-ser må ikke medføre, at borgerne ikke mere kan få adgang til tidsskrifter fra forskningsbibliotekerne. Til Biblioteksstyrelsen sagde han: “Bak op, kig på reglerne for mellemkommunal betaling og find penge til udredningsarbejdet.”

“Politik og vaneforestillinger er barriererne – teknikken er der styr på”, mente Claus Vesterager Pedersen fra Danmarks Forskningsbiblioteksforening. Han støttede – som Lone Knakkergaard fra Danmarks Biblioteksforening – samarbejde på tværs af sektorerne, hvis man var enige om formålet. Enkel integreret adgang giver langt bedre overskuelighed og vil veje tungt på plussiden.

Vesterager kunne se mange muligheder: digital signatur som pinkode til bibliotekernes ressourcer, borgerservice, integration af virtuelle læringsmiljøer, stordriftsfordele, fælles indsats om informationskompetence på tværs af universiteter, gymnasier, skoler og biblioteker. Mens Knakkergaard mindede om, at der også er samfundsmæssige ulemper ved øget samtænkning. Fra risiko for voksende mulighed for overvågning af borgerne med registrering af internet- og biblioteksbrug til nedprioritering af kultur (til fordel for viden) og afgivelse af ejerrettigheder til fællesskabet?

Fælles udviklingsproces afgørende
“Analysen er et godt tilskud til folkebibliotekernes paradigmeskift”, sagde Børge Sørensen, Hovedbiblioteket i København. Især fordi den tager folkebibliotekerne som læringscenter alvorligt. Mange folkebiblioteker anerkender og arbejder i realiteten kun med det lokale rum. Han foreslog, at forskningsbibliotekerne skal invitere relevante/store folkebiblioteker ind i DEF-varmen. Både til en praktisk koordinering, mere ambitiøs end den hidtidige, og til en opspeedning af licensarbejdet i folkebibliotekerne og til en fælles diskussion af udviklingsmuligheder, som også ser praktisk ud fra folkebibliotekssiden. Og til en endelig erkendelse af, at den nationale opgave, som står foran os, er en fælles opgave: at transformere systemet til en fælles IT-infrastruktur.

Vi er nået langt med industrialiseringen af produkter i folke- og forskningsbibliotekerne. Næsten alt er standardiseret, men vi mangler stadig noget. Vi skal have formuleret strategier. Begge typer af biblioteker skal agere i videns- og læringssamfundet, og brugerne forventer, at vi håndterer dette, konkluderede Knud Schulz efter dagens debat. En anden konklusion var, at der må arbejdes videre med grundig analyse og aftestning af modeller.

Læs mere om projektet, projektgruppen, analysen, konferencen og de fleste oplæg fra konferencen kan ses på www.aakb.dk/sw1954.asp