Strukturreformen og bibliotekerne

Af Finn Vester, formand, Danmarks Biblioteksforening

Lige før sommerferien kom den med spænding ventede aftale om Strukturreformen.
Desværre hviler aftalen ikke på det brede forlig, vi havde håbet og forventet. Men nu har vi den, og uanset vores utilfredshed med den politiske proces på Christiansborg må vi forholde os til det udspil, der foreligger.

Hvordan stiller det så bibliotekerne?
Kulturen har ikke været særligt i fokus i debatten før sommerferien, men faktisk er der i aftalen om Strukturreformen – i modsætning til Strukturkommissionens forslag i vinter – et afsnit om kultur.

Her slås fast, at forligsparterne ønsker et rigt og varieret kulturliv, som både hviler på et aktivt lokalt engagement og på varetagelse af nationale kulturpolitiske hensyn – en overordnet vision, som vi i Danmarks Biblioteksforening ganske kan tilslutte os.

Bibliotekerne nævnes ikke specielt, men det understreges, at kommunerne fremover skal have ansvar for økonomisk at støtte de områder og institutioner, der har en udpræget lokal karakter, og som findes i stort set alle kommuner.

Sådan har situationen været for bibliotekerne siden biblioteksloven af 1983, så på trods af de seneste års negative oplevelser med det bloktilskud, der fulgte Biblioteksloven af 2000, er vi ikke specielt bekymrede overfor aftalens udmelding på dette område.

Det nye, som kræver stor opmærksomhed og en offensiv holdning hos de kommunale kulturpolitikere og biblioteksfolk, er, at en række andre kulturaktiviteter som f.eks. lokale museer, teatre og musikskoler nu kommer i samme situation som bibliotekerne.

Sammenholdt med at vi får langt færre kommuner end i dag og dermed også færre bibliotekssystemer, behøver man ikke være spåmand for at forudse, at der vil blive stillet store krav til både fleksibilitet og samarbejdsvilje i de nye sammenlagte enheder – samtidig med at kampen om de kommunale kulturpenge skærpes.

DB vil arbejde for, at denne nye situation bliver brugt som løftestang for nye samarbejder mellem kulturinstitutioner, folkeoplysning og uddannelsesområdet. Kun gennem tværgående samarbejde kan vi sikre borgerne i alle dele af landet et ordentligt kultur- og informationstilbud. Heldigvis er bibliotekerne godt rustede til udfordringen. Der samarbejdes på kryds og tværs af kommune- og institutionsgrænser.

Derfor undrer jeg mig også over den diskussion, som biblioteksdirektør Jens Thorhauge har rejst i sommer (se nærmere inde i bladet), hvor han på baggrund af den interview-undersøgelse, der var en del af Bibliotekslovsevalueringen, konkluderer, at vi har et alvorligt problem med biblioteksledernes negative holdning til at indgå mellemkommunalt samarbejde. Konklusionen drages på baggrund af, at flere politikere i undersøgelsen har givet udtryk for frustration over deres bibliotekslederes manglende lyst til nye samarbejder.

Det stemmer imidlertid ikke med vores oplevelse af en meget positiv holdning til tværgående samarbejde hos både politikere og biblioteksledere, selvom der utvivlsomt findes steder, hvor samarbejde ikke står først på dagsordenen. Men måske kan det hænge sammen med, at Jens Thorhauges ganske vidtrækkende konklusioner drages på baggrund af interview med i alt 19 politikere.

At interessen for nye samarbejdsmuligheder er stor, har vi netop fået illustreret ved, at alle pladser på vores konference om ”Kultur på Tværs”, som finder sted d. 15. september, blev revet væk lang tid før tilmeldingsfristens udløb. Det tager vi som udtryk for, at budskabet om nødvendigheden af nye og utraditionelle samarbejder er forstået i kommunerne, og det lover godt for den kommende omstilling. Bibliotekerne er klar til at gå først i den kommende omstilling.