Et år med mange udfordringer og mange resultater

Af Finn Vester, formand, Danmarks Biblioteksforening

I bibliotekssammenhæng var 2003 et interessant år. Vi vidste på forhånd, at 2003 ville blive præget af, at to store rapporter med afgørende indflydelse på bibliotekernes udvikling var på tegnebrættet. Jeg tænker naturligvis på Strukturkommissionens rapport og Biblioteksstyrelsens bibliotekslovsevaluering. Det har betydet, at mange overvejelser er sendt til hjørnespark: “vi venter”, men samtidig har det været et år, hvor usædvanlig mange sager, nationalt og internationalt, har krævet initiativer fra Danmarks Biblioteksforening.

Årets politiske arbejde
I 2002 var vi i Danmarks Biblioteksforening meget opmærksomme på den økonomiske udvikling i bibliotekerne, og vi stillede mange spørgsmål til den nye bibliotekslovs konsekvenser for samarbejdet bibliotekerne imellem og ikke mindst til udviklingen i de små biblioteker.

Er det gået bedre i 2003? Vi mangler fortsat bibliotekslovsevalueringen til for alvor at kunne besvare spørgsmålene, men selv uden lovevalueringen tør vi godt påstå, at økonomien i de små biblioteker i 2003 ikke har vist tegn på forbedringer, tværtimod. Danmarks Biblioteksforenings bloktilskudsundersøgelse fra oktober 2003 viser en tydeligere tendens end tidligere til, at bibliotekerne i de små kommuner bliver dårligere og dårligere stillet. Til gengæld har året været præget af mange frivillige samarbejder mellem små biblioteker og større nabobiblioteker og mellem små biblioteker indbyrdes. Det er en udvikling, vi har ønsket, og det bliver interessant at følge udviklingen i det kommende års beslutninger om kommunesammenlægninger. Hvor meget kan fortsættes, og hvad skal brydes op?

Men tilbage til 2003, hvor jeg udover den strukturelle og økonomiske udvikling især vil fremhæve årets politiske kampe, der blandt andet har drejet sig om nogle regeringsinitiativer, som vi fra biblioteksside vurderede ville være til skade for borgernes adgang til god service på bibliotekerne.

Det ene eksempel var kulturminister Brian Mikkelsens forslag om indførelse af karenstid på bibliotekernes musikudlån. Efter vores mening – og i øvrigt også KL's og de øvrige biblioteksorganisationers – er det et forslag, der vil modarbejde bibliotekslovens intentioner om ligestilling af materialerne på bibliotekerne uden at opnå den effekt, som ministeren ønsker, nemlig mindre piratkopiering. På trods af mange initiativer fra vores og de øvrige aktørers side, bliver det, som ministeren vil have det, og det beklager vi.

Bedre gik det i den efterhånden årlige strid om ophavsret, hvor rettighedshaverne på den ene side vil have bedre betingelser, mens vi vil bevare borgernes frie adgang til information. I den sag lykkedes det heldigvis at finde en fornuftig balance, som begge parter kan leve med.

Værre gik det med regeringens forslag om bortfald af portostøtten, som vil ramme de mange foreningsblade i Danmark, der formidler en stor del af den folkelige debat og oplysning, heriblandt vores eget Danmarks Biblioteker. Som bekendt blev forslaget vedtaget, og foreningsverdenen – inklusive os selv – må nu reducere antallet af bladudgivelser.

En anden stor debat, som foreningen var stærkt engageret i, handlede om brug af netfiltre på bibliotekerne. Det er en vanskelig debat med mange og stærke følelser, hvor der på den ene side står frygten for indførelse af censur og på den anden frygten for, at børn bliver udsat for hård pornografi på bibliotekernes pc'er. Samtidig var det en debat, der i udpræget grad var præget af manglende viden. Derfor valgte vi i Danmarks Biblioteksforening at arbejde for at få kvalificeret debatten, primært gennem at tage initiativ til en undersøgelse af filtrenes funktion og efterfølgende udgivelse af en undersøgelse med facts (udkommer i februar). Vores ønske er, at vi med disse initiativer bidrager til, at de enkelte kommunalbestyrelser og bibliotekschefer bliver i stand til at træffe et kvalificeret valg mellem de fordele og ulemper, der er knyttet til brug af filtre.

Endelig var det Europæisk Handicapår i 2003. Danmarks Biblioteksforening deltog både på centralt og amtsbiblioteksforenings niveau i handicapåret, hvor vi desværre kunne konstatere, at der er langt igen, før handicappede bliver ligestillede på bibliotekerne både hvad angår fysisk adgang og hvad angår adgang til materialer. Vi har derfor foreslået, at alle landets biblioteker udarbejder handicapplaner for deres service på dette område, og centralt vil vi forfølge vores mål om at få en national strategi for handicapbiblioteksbetjening.

Det internationale arbejde
Året har været specielt på den måde, at det internationale arbejde har taget mere tid og flere kræfter, end vi sædvanligvis bruger på området. Det skyldes dels, at den globale virkelighed får stigende betydning for vores nationale arbejde, men også helt konkret, at FN havde valgt at fokusere på udviklingen af informationssamfundet gennem sit verdenstopmøde i slutningen af 2003. Danmarks Biblioteksforening har sammen med mange biblioteksforeninger verden over og sammen med IFLA arbejdet hårdt for at sikre, at bibliotekerne fik en central placering i FN's udviklingsplaner. Derudover har vi været primus motor i arbejdet med at ændre EBLIDA's strategi, så vores europæiske lobbyorganisation fortsat kan fungere som de europæiske biblioteksforeningers fælles talerør overfor EU.

Endelig har vi også brugt flere kræfter i IFLA samarbejdet for at styrke den udvikling, vi selv har bidraget til, nemlig at gøre IFLA mere politisk og bedre skikket til at gå ind og varetage bibliotekernes interesser i globale sammenhænge, som f.eks. FN verdens-topmødet.

Som det fremgår inde i beretningen, har vi haft ganske stor succes. Meget positivt har det også været, at denne udvikling har styrket vores nordiske samarbejde, fordi det i høj grad er en nordisk tankegang og nordiske værdier om de åbne samfund og demokrati, der ligger bag vores initiativer.

Samarbejdet
Også nationalt og internt i foreningen har året været præget af samarbejde på kryds og tværs. Allerede etablerede samarbejder er vedligeholdt og styrket, og desuden har vi gennem nye initiativer fået nye samarbejdspartnere som f. eks Center for Ligebehandling af Handicappede, FN-Forbundet og Institut for Menneskerettigheder. Det er vi glade for. Jeg tror meget på, at vejen frem for bibliotekerne er samarbejde med andre kultur- og samfundsengagerede institutioner i lokalsamfundet. Det samme er tilfældet for Danmarks Biblioteksforening!

På de indre linier
Internt i foreningen har det været et rigtig godt år! Amtsbiblioteksforeningerne har været meget aktive og bidraget konstruktivt og inspirerende til den lokale biblioteksdebat. Foreningens nyeetablerede kulturudvalg har fået sit kommissorium godkendt og planlægger en spændende tværgående kulturkonference i efteråret 2004, og foreningen har styrket samarbejde med de mange repræsentanter, vi har i landets mange centrale råd, nævn og udvalg, Årsmødeudvalget har igen planlagt et engagerende, vedkommende og spændende årsmøde, Forretningsudvalget har taget hul på arbejdet med at revidere foreningens strategi, og i sekretariatet har vi ved at ansætte chefkonsulent Hellen Niegaard styrket foreningens allerede stærke profil.

Alt i alt vil jeg konkludere, at det for Danmarks Biblioteksforening og de danske biblioteker har været et begivenhedsrigt år, men også et år med politiske tilbageslag, som vi godt kunne have undværet.

Til gengæld har det været et år med stærkt samarbejde, nye horisonter, nye alliancer, så jeg er optimistisk både på foreningens og bibliotekernes vegne. Tak til alle foreningens mange gode og engagerede medlemmer og samarbejdspartnere. I fællesskab er vi klar til de nye udfordringer, der venter os i 2004!