Af Finn Vester, formand for Danmarks Biblioteksforening

Mens der varmes op til vinterens store strukturdebat, som vil følge efter Strukturkommissionens betænkning, er det interessant at følge de forsøg, der rundt om gøres på at tænke i helheder og samarbejde på tværs.

Set med biblioteksøjne er en af de positive nyheder revisionen af folkeskoleloven, der blev vedtaget lige før påske.
Her lykkedes det for første gang at slå fast, at der skal være mulighed for nye og anderledes samarbejdsformer mellem folke- og skolebiblioteker. Godt nok åbnes der kun for forsøg, men det er et skridt i den rigtige retning. Samtidig afsættes der i forbindelse med Folkeskoleloven 25 mio. kr. til disse forsøg i perioden 2003-2007.

Danmarks Biblioteksforening hilser de nye muligheder velkomne! Der er rundt om et stort behov for at kunne eksperimentere med samarbejder mellem folke- og skolebiblioteker. F.eks. ønsker mange at forsøge sig med et sådant samarbejde i stedet for den efterhånden traditionelle nedlæggelse af filialer. Et samarbejde kan – hvis det tager hensyn til både skolens og borgernes behov – være en rigtig god måde at sikre en kvalificeret biblioteksbetjening også i en kommunes mindre tætbefolkede områder.
Men vellykket nytænkning kræver, at der tages hensyn til alle totalbibliotekets målgrupper, og det er her behovet for nye samarbejds- og ledelsesformer kommer ind. For det er ikke nyt, at skolebibliotek og folkebiblioteker samarbejder. Det nye er, at der nu åbnes for samarbejde, hvor alle implicerede skal ind og spille nye og anderledes roller, f.eks. med fællesledelse af et folke- og skolebibliotek.
Jeg vil meget opfordre landets kulturpolitikere til at tage imod de nye muligheder og grundigt overveje, om der i deres kommune er basis for forsøgsprojekter på dette område.

Nu venter vi bare på, at undervisningsministeren vil vise samme fremsyn hvad angår ungdomsuddannelsernes og mellemuddannelsernes biblioteker.
Som jeg nævnte i sidste nummer af Danmarks Biblioteker, skrev Danmarks Biblioteksforening i begyndelsen af april til ministeren og gjorde opmærksom på, at hendes ellers udmærkede forslag til en gymnasiereform manglede hele biblioteksaspektet, på trods af at reformen hele vejen igennem understreger behovet for, at de studerende erhverver selvstændig informationskompetence.
Ulla Tørnæs svarede prisværdigt hurtigt, men desværre langt fra prisværdigt positivt, idet ministeren henviser til, at det går godt, og at standarden er stigende (brevvekslingen kan læses i sin helhed på www.dbf.dk, ligesom Tina Pihl skriver nærmere om sagen inde i bladet).

Det er ikke godt nok, og bestemt ikke udtryk for nytænkning.

Derfor vil Danmarks Biblioteksforening blive ved med at presse på over for regering og Folketing for at nå en løsning på det stadig uløste og stadig påtrængende problem med biblioteksbetjening af uddannelsesinstitutionerne.