Link til forsiden
 

Del på Facebook
 


Bibliotekerne og informationssamfundet

Af Finn Vester, formand for Danmarks Biblioteksforening

De danske biblioteker er gode til at udnytte informationsteknologiens muligheder. Rigtig gode endda.
For første gang nogensinde har en hjemmeside scoret den højest mulige karakter i IT- og Telestyrelsens Bedst På Nettet, som er en evaluering af det offentlige Danmarks hjemmesider. Denne hjemmeside tilhører Silkeborg Bibliotek, der scorer 100% inden for såvel brugervenlighed som nytteværdi og åbenhed, og Silkeborg er ikke alene. De danske biblioteker sætter standarden for, hvordan man laver gode hjemmesider, idet i alt ti biblioteker har fået fem netkroner.
Når man kombinerer denne lokale udvikling med centrale initiativer som Bibliotek.dk, DEF, og som det nyeste, Phonofile, må man konkludere, at bibliotekerne har skabt sig en meget stærk position i det informationssamfund, vi er på vej ind i.
Det er flot, og det er et fortrinligt udgangspunkt for at få placeret det lokale bibliotek centralt i den kommunale udvikling af for eksempel elektronisk borgerservice, hvad mange biblioteker da også er i gang med.

Men som man har kunnet læse her i bladet i de seneste par numre, så kniber det stadig med at få formidlet til den brede offentlighed, hvor gode vi faktisk er!
Et af eksemplerne har været det forberedelsesarbejde, der i øjeblikket er i gang i forbindelse med det kommende verdenstopmøde om informationssamfundet. Uden Danmarks Biblioteksforenings ihærdige arbejde havde de ansvarlige danske forhandlere, nemlig Videnskabsministeriet og Udenrigsministeriet, ikke medtænkt bibliotekernes rolle i deres udspil. Det gør de heldigvis nu –  blandt andet på baggrund af den meget succesrige konference, som DB var medarrangør af på Christiansborg med IFLAs præsident, Kay Raseroka, som en af hovedtalerne.
Problemet er det samme i forhold til Undervisningsministeriet, der konstant “glemmer” udvikling (og finansiering) af tidssvarende biblioteksfunktioner, når de planlægger skolesystemernes udvikling.

Og hvordan forholder det sig med bibliotekerne i den lokale planlægning? Vi har alle kæmpet vores kampe hen over sommeren og det tidlige efterår med de kommunale budgetter. Lykkedes det i den sammenhæng at få bibliotekerne centralt placeret, eller tabte de det lokale prioriteringsspil?
Det vil vise sig, når vi i slutningen af oktober får resultatet af DBs årlige budgetundersøgelse. Jeg håber, at den negative udvikling i bibliotekernes budgetter, som vi har været vidne til de seneste år, ikke fortsætter for 2004, men vi får se.
Mit ærinde med disse betragtninger er at minde os alle om, at der til stadighed er et stort arbejde at gøre, hvis bibliotekerne skal få den placering, de fortjener.

De flotte resultater som Silkeborg og bibliotek.dk er eksempler på, er skyts i vores arbejde for at skabe større bevidsthed om bibliotekernes nødvendige rolle i dagens samfund.

 

 
© Danmarks Biblioteker 2000 - 2010