Link til forsiden
 

Del på Facebook
 

Projekt Tilgængeligheds mål: At kortlægge adgangsforhold for bevægelseshandicappede • At oplyse om bibliotekernes tilbud til synshandicappede, hørehandicappede og læsehandicappede • At producere PR-materiale om bibliotekernes tilbud til handicappede, målrettet brugere, pårørende og professionelle • At udgive dette PR-materiale i papirform (pjece og plakat), på lyd (kassettebånd) og elektronisk (på KKB´s hjemmeside).

Projekt Tilgængelighed i Københavns Kommunes Biblioteker

Af Vibeke Danielsen, projektleder og bibliotekar i Opsøgende Afdeling,
Københavns Kommunes Biblioteker

“Bibliotekerne skal være indbydende, tidssvarende og handicapvenlige,” stod der i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltnings otte prioriterede målsætninger for 2002. Sammen med Kulturministeriets pris for tilgængelighed i kulturinstitutioner var det startskuddet til Københavns Kommunes Bibliotekers (KKB) Projekt Tilgængelighed.
Projektets formål var at sætte fokus på bibliotekernes tilgængelighed for handicappede – dels ved at gøre de handicappede og deres organisationer opmærksomme på de tilbud, som bibliotekerne har, dels ved at gøre de biblioteksansatte mere fokuserede på at forbedre tilgængeligheden og synliggøre de tilbud til handicappede, som bibliotekerne rummer.
Projektet resulterede i fire foldere om bibliotekernes tilbud til borgere i København med syns-, høre-, læse- eller bevægelseshandicap. Folderne kan også læses på eller printes ud fra KKB's hjemmeside og er endvidere udgivet som lydbånd. Teksten er lavet i samarbejde med Det Sociale Brugerråd og De Samvirkende Invalideorganisationer, og tekstens tilgængelighed er testet af ordblindekonsulent Agnete Elmquist.

Synlighed øger tilgængeligheden
Det var  vigtigt for arbejdsgruppen bag projektet at gøre bibliotekerne opmærksomme på, at handicappede lånere ikke er så forskellige fra andre lånere, at de skal henvises til et specialbibliotek, men at de københavnske biblioteker med meget små midler og lidt omtanke kan forbedre tilgængeligheden. Det gælder om at synliggøre de tilbud for handicappede, som bibliotekerne indeholder, og ikke regne med, at brugerne selv finder frem til dem.
Måske har den læsehandicappede slet ikke lyst til at gå på biblioteket, hvor det vrimler med utilgængelig litteratur! Derfor er det væsentligt, at bibliotekarerne har et godt kendskab til de materialer, som findes til de forskellige handicap-grupper, og at de også forstår, at disse materialer kan bruges på kryds og tværs og ikke kun af én bestemt handicapgruppe.
Ved borgerne at KKB-Lyd har en indlæsningstjeneste, som gratis indlæser korte tekster, f.eks. brugsanvisningen til vaskemaskine? Eller at der findes et computerprogram med zoom-tekst, som kan forstørre teksten og dermed gøre det muligt at bruge internettet?
Måske afstår kørestolsbrugeren helt at tage turen til biblioteket i den tro, at der ikke er adgang for handicappede? Bibliotekerne har et  ansvar for, at der er relevante oplysninger til gavn for alle handicapgrupper, og det er nu engang sådan, at hovedet ikke behøver at fejle noget, fordi resten af kroppen ikke vil. Hvis bibliotekets personale er bevidste om tilgængelighed, vil man automatisk tænke på det i forbindelse med ombygninger og projektering af nye biblioteker.
Ved de synshandicappede, at bibliotekerne har lydbøger og MagnaPrint-bøger? Og ved bibliotekarerne, at der findes et computerprogram med talesyntese, som gør det muligt for blinde og svagtseende at bruge internettet? Hvis biblioteket oven i købet har en scanner, kan almindelig materiale scannes ind og læses op via computeren. Dette burde være en selvfølge på alle biblioteker, men findes i Kø-benhavn kun på Hovedbiblioteket.
De hørehandicappede er begunstiget med særlig samling på Biblioteket på Ørnevej, som siden 1993 har haft en døv eller hørehæmmet bibliotekar ansat.
De tilbud, som de københavnske biblioteker har til disse store handicapgrupper, er højst forskellige. Men med en fælles målrettet indsats, både økonomisk og menneskeligt, kan der skabes basis for en betjening med flere tilbud og muligheder, lettere adgang, højere kvalitet, mere engagement og mere information til de borgere, som ikke så let kan reservere i bibliotek.dk og benytte selvbetjeningsmaskiner.

 

 
© Danmarks Biblioteker 2000 - 2011